Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOG OG MYRER.
72 I
af insekter, mus, sau og gjet og flytfinner, som de følgende
eksempler viser
I den fugtige sommer 1902 udviklede ældre og især yngre
furuer store og saftige aarsskud, der ikke rak til at udvikles, for
den tidlige høstfrost og vinter kom. Fra nytaar og udover vaaren
1903 begyndte saa furuskogens sidste aarsskud at tørke.
I Susendalen stod furuskogen, især den yngre, overalt brun,
som om brand havde faret hen over den. Træerne, især paa
moerne, stod med visne, hængende aarsskud, hvis naale endnu
hang fast, men var døde og rustbrune. Den sene vaar og kolde
sommer tillod ikke træerne at skyde nye skud af mærkbar længde
ved siden. Ikke nogen furu paa moerne og midt i lierne havde
undgaaet skaden. Kun øverst i lierne var enkelte ungfuruer
med grønne aarsskud. Ungtræerne vil vistnok for lang fremtid
have vanskeligt for at vokse fra det buskartede udseende, de faar
derved, at tilfældig sparede sideskud optager kvistenes og toppens
længdevækst. Denne skade blev iagttaget ogsaa i Mo og Hemnes,
men der mere spredt.
At yngre graner i stort antal lider af frost, er en særdeles
hyppig begivenhed i Hatfjelddalens skoge.
Der indtræffer ofte skarpe frostnætter i august maaned.
Efter en drivende sommer forøvrigt kan de unge, saftige skud
ikke taale denne låve temperatur. Ogsaa i sommeren 1901 var
det almindeligt, at endeskuddet fra 1900 hang vissent og uden
naale med spidsen ned, medens 3—4 sideskud i 1901 var skudt
op som nye toppe. Herved fremkommer de saakaldte «klurtoppe»
i disse skoge.
Skogen lider foruden ved frost ogsaa ved snetryk og storm.
Saaledes led den yngre skog paa sondre side af Ranenelv i Mo
statsskoge og delvis ogsaa enkelte i Hemnes statsskoge ikke liden
skade ved snetryk i 1901.
Høsten 1890 foraarsagede voldsomme storme betydelig skade
paa skogene, fornemmelig i Mo, Beieren. Saltdalen, Skjerstad og
Hammere. Værdien af den nedbrudte skog blev af forstvæsenet
anslaaet til ca. 30 000 kr.
Under orkanen i 1892 blæste ned i Saltdalen paa statens
eiendom Kjegmo og paa flere private eiendomme et anseeligt antal
træer, saa større strækninger snaulagdes.
I Hat fjelddalen forekommer undertiden en temmelig udbredt
herjing af fjeldbirkemaaleren, cidaria dibutata, saa hele lier bliver
afløvede.
Somme steder lider skogen ved skred, saaledes i den øverste
del af Beierdalen, hvor statens eiendomme begrændses af temmelig
bratte fjeldsider. Her er dalbunden paa flere steder stærkt udsat
for sneskred.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
