- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
709

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SKOG OG MYRER.

72 I

til udgangen af april eller helt ud i mai. Ligesaa gjorde de i
Petter Dass’s tid.

Paa middelste Gulv er Fyr-Steden opsat,
—-Hvor uden Afladelse Dagen og Nat

De hugne Gran-Stumper mon brænde.
Der ligger da Sønnen ved Faderens Fod
Og Dotteren ringvis mod Moderen snod,

Og Søster ved Broderens Ende;
Men lioldtes ei Ilden saa idelig ved,
Hvor skulde de Kuldens Ulidelighed
Og Vinterens Pust overvinde?

Meget brændsel gik med paa en vinter, thi alene i øvre
del af Susendal, fra Haugen og opover, var indtil 20 saadanne
vinterleger . For at gjøre furutræerne bedre skikkede til brændsel,
foretages «syring», afbarkning af stammen i en nogle tommer
bred ring i brysthøide. Denne «syring , hvis hensigt var at
torke skogen paa roden, blev almindelig benyttet. Naar det
blev et stykke vei efter brændsel, flyttedes kaaten længere ind i
skogen. En kaate kunde saaledes skifte plads 5—6 gange i
kort tid.

Hvor stor tilvæksten er aarlig for hver km.2 skog eller pr.
tiar i Nordland, er ikke let at angive, thi for det første er
bestanden ujevn, og tilvæksten er i samme skog ogsaa ujevn.
Arealerne er derhos ikke godt kjendte.

Imidlertid angiver forstvæsenet i sine beretninger baade
arealet af statsskogene og hugsten, og dette tillader en beregning
af, hvor meget der hugges pr. km.2

Det viser sig da, efter hugsten at domme, at tilvæksten
i Nordland kun kan være en brøkdel af tilvæksten syd i
landet.

I forstvæsenets indberetninger angives, for aarene 1896—97
til 1902 eller i 67a aar, arealet inden hvert forvaltningsomraade
og tillige, hvad der er hugget paa dette areal. I disse «Va aar
er statens skog forøget ved indkjøb af skogene i Hatfjelddalen,
og disse skoge er særskilt omtalt senere

Nedenfor angives, hvad der gjennemsnitlig aarlig er hugget
i statsskogene i ö’/a aar, i Helgelands omraade, hvad der er
hugget gjennemsnitlig i 3Va aar, og desuden angives arealet af
statsskogene med fradrag af Hatfjelddalens skog, der netop blev
indkjøbt i disse aar.

Der angives særskilt i indberetningerne, hvad der er hugget
til salg og til de brugsberettigede, og dernæst er i tabellen
hugsten fordelt paa hver km.2 skog og paa hvert maal eller tiar
skog, her udtrykt i kubikfod.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0729.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free