Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
714
NORDI.ANDS AMT.
ninger ikke anledning til at vokse længere, end til den kan gjöre
tjeneste som bygningstømmer. Man søger at skaane de som
frøtræer mest egnede træer og at formaa de brugsberettigede til
at tage skadede og uvæksterlige træer.
Bestanden bestaar der, hvor driften gik, for en stor del af
træer, som dengang stod undertrykte og var for smaa. I de
20 aar, som er hengaaet, har disse træer staaet uden hverken
helt at ville dø eller sætte nogen større tilvækst. Men imellem
disse og paa store strækninger, der omtrent har været
snauhugget, kommer smaagranen op og viser ofte god tilvækst. Endnu
er skogen mange steder glissen og for en stor del bevokset med
birk. Birken vil om ikke altfor lang tid ombyttes med gran,
hvis der er god jord.
I)er er vidtløftige brandskogstrækninger i Hatfjelddalen, og
de er det bedste skogland i dette herred. Brandstrækningerne
indtager den aller væsentligste del af de indre lier med god
skogsjord, der efter snart 100-aarig bedækning af birk er en
bekvem og muldrig mark for efterfølgende granskog. De første
efter branden opkomne graner begynder at bære fro.
I Hatfjelddalens brandskogstrækninger er paabegyndt
tyndings-hugster af birk for at komme den opvoksende granskog til hjælp.
Over store partier af disse brandstrækninger er undervæksten af
gran nu kommen op gjennem den birk, som før vokste der.
Man maa imidlertid i en lang række af aar være forberedt
paa at yde tilskud til Hatfjelddalens statsskoge, heder det i
skogdirektørens beretning af 1902.
Den del af disse udhuggede skoge, som ligger i
Hatfjelddalen, blev efter storthingsbeslutning af 7de februar 1900 kjøbt
af staten for en sum af 220 000 kr.
Efter kontrakt af 22de november 1899 skulde staten
overtage eiendommen fra 1ste januar 1900. Eiendommen indbefatter
ialt 87 gaardsnummere med 100 brugsnummere med en samlet
skyld af 173.13 mark. Naar undtages oplysningsvæsenets fonds
eiendom, Hatfjelddalen præstegaard, og en liden privateiendom,
Nyborg, er denne eiendom det hele herred. Arealet angives at
udgjøre 298 767 ha. Heraf er snaufjeld, sjøer og vande ca.
210445 ha.; myr, berg og andre impedimenter ca. 18 322 ha.,
tilsammen 228 767 ha. Den produktive mark skulde være
70 000 ha. efter skogforvalterens indberetning for 1900.
I det sidste tal 700 km.2, er medregnet foruden indmark,
eng og barskog ogsaa al birkeskog, der kan skjønnes at have
økonomisk betj-dning.
Her angives arealet af skog i Hatfjelddalen til 700 km.2
I amtmandens femaarsberetning beder det, at 65 528 ha.
skogland eller 655 km.2 eller hele Hatfjelddalen herred med 100
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
