Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
716
NORDI.ANDS AMT.
meel et samlet kubikindhold af 1 044 650 m.3 og med tillæg af
20 pct. for top og affald 1 253 580 m.3
Fordelt paa hver km.2 over det reducerte skogareal, 360 km.2,
bliver dette 3 482 m.3 pr. km.2 eller 34.8 m.3 pr. ha. eller 109
kubikfod pr. maal hugget fra 1867 til 1885 eller i 18 aar. Dette
giver aarlig 193 m.3 pr. km.2 eller 6.1 kubikfod pr. maal.
Fordeles hugsten paa det hele reducerte areal, bliver hugsten pr. km.2
end mindre.
Disse tal synes at vise, at bestanden over de største dele
af Vefsenelvens nedslagsdistrikt har været meget glissen, og at
disse skoges tilvækst ikke er stor. Der gaar mindst 100 aar
eller mere, før der bliver et tømmertræ, og naar bestanden efter
100 aar ikke er mere end 34.8 m.3 pr. ha., giver dette en
tilvækst af 0.348 m.3 pr. ha. aarlig eller 1.09 kubikfod pr. maal.
Der er vasdrag i det sydlige Norge, hvor der aarlig hugges 1 93 m.3
pr. km.2 skog eller 6.1 kubikfod pr. maal, uden at skogen
forhugges som i Hatfjelddalen.
Hvis skogene er fuldstændig udhuggede efter en hugst af
3 482 m.3 pr. km.2 eller 34.8 m.s pr. ha., saa staar de i klasse
med skogene paa Hadeland af 4de og 5te bonitet, med en aarlig
vækst af 1 kubikfod pr. maal eller 0.3 ni.3 pr. ha.
Disse tal er forskjellige fra de, som takstkorniteen for Hat
fjelddalens skogkjob angiver. I denne komites indberetning
heder det:
Hugsten i dette herred begyndte i 1866 med 12 000 tylvter,
den mindste fremdrevne stok var 10 alen 9". Hugsten steg
til 1885, da der fremdreves ca. 25 000 tylvter ned til 8 alen
5" paa roden. Det fra Hatfjelddalen herred fremkomne tommer
anslaaes til ca. 400 000 tylvter, foruden det, der huggedes af de
brugsberettigede til eget behov, til skogstuer, veie og
flødnings-damme m. m. samt den betydelige mængde af undermaalstømmer,
der gjenlaa i skogene og raadnede efter de første aarshugster.
Desuden var før salget til englænderne fremdrevet ikke
ubetydeligt tømmer fra Unkervasskogene. Det areal, hvorover hugsten
foregik, anslaaes til ca. 200 km.2, heri medregnet skog, hvor
granen stod spredt blandt birkeskogen samt indjorder, myr og berg.
Paa en flade af 200 km.2 skulde være hugget 1 600 000 m.3
træ eller pr. ha. 80 m.3 Ansættes kubikindholdet pr. tylvt
tømmer til 3 m.3, skal der være hugget 1 200 000 ni.3, der giver
60 m.3 pr. lia. skogland med impedimenter indbefattet.
Der er saaledes hugget 240 stykker tommer pr. ha. eller
24 stykker pr. maal. Man vil ved at sammenligne dette resultat
med f. eks. hypothekbankens skogtakster finde, at disse skoge
ikke stod synderlig tilbage for de østlandske. Dette resultat er
neppe rigtigt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
