Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
718
NORDI.ANDS AMT.
I Sagfjorden i Hammerø maa der tidlig have været sag,
eftersom fjorden, hvis gamle navn er Rjdtangr, i det 18de aarhundrede
kaldtes Sagfjorden. Schnitler kalder i 1748 Rotangen fjords bund
Saugfjorden, og den har vel maattet bytte sit gamle navn for en
saa mærkværdig ting som en sag.
Petter Dass junior oplyser under Schnitlers befaring i 1748,
at han har havt sagbrug i Ranen.
Om hugsten oplyser Rosenvinge:
«At af det tykkeste og bedste træ, som paa en sag kunde
udbragt i det ringeste 10 bord til en jægt, faar man med en
oks kun to; og saaledes gaar det i proportion med alle træer,
som forbruges til baadbygning. Derfor er skogen nu saaledes
medgaaet, at Saltdalens, der var meget betragtelig, i længere tid
end 20 aar ei har kunnet fremskaffe bord til en fuldkommen
jægt, og den vil endog til baade inden kort tid mangle det
fornødne; og ligesaa vil tilfældet blive med Beieren, som paa faa
aar vil blive ganske udtømt for jægtetræer. Og naar Saltdalens
baade, som de bedste og begjærligste i Nordlandene, og Beierens
jægter, som bygges bedst der, savnes, da vil det se ilde ud for
fiskerierne og for trafiken til en saa langt fraliggende kjøbstad
som Bergen.»
En sag blev efter bevilling b3rgget i 1778 af en skipper
Arent Mørch paa Ørnes i Foldenfjord; han skulde udnytte
Kob-vatns almenningsskog. Denne skog var efter Rosenvinge ikke
aldeles ubetydelig og bestod mest af store furutræer af bedste
slags malm, som gav ypperlige planker og bord. Sagbrugseieren,
som havde fri raadighed, forhuggede skogen paa kort tid saaledes,
at nu (i 1790) sees intet tilbage uden stubber, og marken er
bestrøet med forraadnet tømmer, som han havde forsømt at bringe
til sagen.
I 1807 omtaler von Buch, at skogene har allerede nu aftaget
meget i disse egne. Tidligere var tømmeret fra Beierfjorden
bekjendt. Man byggede der huse og sendte til Vardøhus og
Finmarken, ligeledes blev der bygget en mængde baade, som solgtes.
Det kan man nu ikke mere gjöre. Skogene greier det ikke,
delvis vel ogsaa af den grund, at gran og furu ikke vokser op
igjen, hvor de bliver hugget ud. Birken kommer i deres sted.
Hustømmer hentedes allerede dengang langs kysten fra
Namdalen.
Von Buch skriver fra Brænsund i Kjerringø, at her var den
første bygning af nordlandske, ikke namdalske bjælker, som han
traf paa reisen. Namdalens bjælker kostede der dobbelt saa
meget som i Trondhjem.
Mangel paa skog til brændsel som til hustømmer er her,
skriver Schytte i 1817, som overalt i landet, især ved sjøkanten,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
