Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOG OG MYRER.
72 I
Bliver torvarbeideren fortrængt af vandet, begynder lian
gravningen af en anden dam ved siden af, idet der kun bliver
staaende igjen en mellemvæg mod den forladte dam, saa man en
stund kan arbeide i fred, indtil ogsaa den nye torvgrav siver
fuld af vand.
Paa denne maade spares anlægsomkostninger, man har kun
at skaffe spade og trillebor, men der bliver ofte lang vei til
tørrepladsen. Det er tungt at arbeide i disse torvgrave med den
dyvaade myr; ofte bliver halvdelen af brændtorven igjen, da
saavel karmer som endel af selve myren for hvert aar fryser
istykker og ikke kan nyttiggjøres som stiktorv.
Tilvirkningen foregaar saaledes paa den gamle vis. Derved
spildes meget brændemateriale, og torvmyren udsættes for
ødelæggelse eller forringelse i værdi. Salg af torv har neppe
betydning udenfor fiskeværene. Enkelte meierier har i den sidste tid
begyndt at anvende torv istedetfor kul med heldigt resultat.
I Brønnø er der myrer med brændtorv af god beskaffenhed,
men ikke med meget betydelig mægtighed. En stor del af myrerne
er velskikket til opdyrkning.
Paa Vega er der myrer med brændtorv, der ofte er mindre
god, for lidet moden» paa grund af for meget vand i myrerne.
En passende afgroftning vilde maaske her i lobet af nogle aar
forbedre torven meget. •
Paa Alstenøen, Donna og flere steder er der rester af
furu-skoge paa bunden af torvmyrerne.
1 enkelte bygder, især i Vega, brydes op store fururødder i
myrerne. Paa gaardene Floa, Ferset, Marken, Aasen, Risbakken
og Gulsvaag i Vega graves saa mange rødder, at der ikke kjøbes
ved i fjordene, eller ialfald lidet. De svære rødder sættes op
paa gravkanten til torring, og om vinteren kjores de hjem og
hugges istykker. Vistnok er der fururødder paa de fleste
helgelandske øer, saa furuskog har vokset her, som de kjæmpemæssige
rødder viser. Paa gaarden Moen i Vega findes der endnu endel
furu. Og i gaarden Eidems udmark i samme præstegjeld er der
en furuskog.
Lofoten og Vesteraalen har store myrstrækninger meget
forskjellig fordelt mellem herrederne.
2 mand skjærer i 2 dage i Hadsel ti 000 stykker torv, og
det er tilstrækkeligt for en familie. Der betales 2 kr. læsset.
Mægtigheden af torven paa Hadseløen er 7—15 fod.
De største, lavtliggende myrstrækninger, som nok kunde
afgrøftes, har Andøen, hvor arealet af myrerne vistnok kan
anslaaes til 150 km.2 Herredsstyrelsen har anslaaet arealet af
myrerne i hele Dverberg herred til 250 km.2, hvad der dog turde
være for stort. Næst efter Andøen har vel Vestvaagøen de største
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
