- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
734

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

734

NORDI.ANDS AMT.

Dyreliv og jagt.

Tilfjelds er dyrelivet fattigt om vinteren i Nordland.
Vildrenen er forsvundet fra Nordlands amt, og dens ledsager, ulven,
er ogsaa sparsom.

Fjeldræven roder efter lemæn under sneen, men drager ogsaa
ned paa det lavere land, hvor jagtfeltet er rigere.

Haren trodser den temmelig kolde vinter temmelig hoit oppe
i birkeskogen, og det samme gjør fjeldrypen og dalrvpen; ogsaa
nogle rovfugle som fjelduglen og ornen overvintrer undertiden
tilfjelds.

Om vinteren er der stille og trist ogsaa i skogene i Nordland.
Trækfuglene er reist, og selv ved middagstid er der tusmørke
over furumoen paa uveirsdage. Dog er her paa denne tid noget
fugleliv, skriver skogforvalter Hagemann. I skarer streifer meiser
omkring, og i selskaber træffes hele vinteren smaaflokke af den
lille halemeise.

Fuglekongen synes at fortrække i de koldeste vintermaaneder,
men allerede i marts kommer den igjen.

Hele vinteren optræder i skarer den lille graasisik eller
rodtoppen, som vistnok af alle smaafugle optræder i storst mængde.
Af og til sees ogsaa smaaflokke af den gulnebbede irisk, men
den er ikke almindelig. I birkelierne holder dompappen til; i
dal bunden overvintrer den undertiden, men aldrig i mængde. I
regelen foretrækker den de høiere liggende aaser.

Graaspurven er stationær i Saltdalen, men mangler i
Junker-dalen, hvor ingen større kornavl finder sted. Den kaldes
korntyven og er en af de fugle, som med opdyrkningen og
bebyggelsen er indvandret og har udbredt sig. Hele vinteren igjennem
er talgoksen almindelig omkring husene.

Skjæren holder til baade sommer og vinter i de nedre dele
af dalene, hvor den færdes omkring husene. Den findes ikke i
stor mængde.

Kraaken og ravnen er ikke paa langt nær saa almindelige i
dalene som længer ude ved havkanten.

Fuglelivet i granskogene i Ranen er ikke saa rigt som i
furuskogene; her er færre smaafugle end i furuskogene i Salten.
Granen skygger over myrbunden, og der mangler ogsaa det
eiendommelige blomsterflor med skogstjerner og linnea. Lavskriken,
som er granskogenes eiendommelige karakterfugl, flakser om, snart
enkeltvis, snart flokkevis, medens en hakkespet hamrer i de murkne
stammer, og jerpen naar netop i disse egne grændsen for sin
nordlige udbredelse i landet.

Om vaaren, naar de første barflekker viser sig i solbakken,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0754.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free