- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
736

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

736

NORDI.ANDS AMT.

rede tidlig i mai horer man udover natten dens sang. Man
træffer hele høsten udover baade rodvingen, graatrosten og
ring-trosten og det tildels i temmelig store skarer. Den förste trækker
vel snart bort, men de to sidste overvintrer endog heroppe i
milde aar.

Sidst i mai kommer gulerlen og vælger til opholdssted enge
og græsbakker med smaaskog.

Omtrent samtidig med gulerlen kommer svalerne, ladesvalen
først og strandsvalen noget senere. Den første kaldes sakssvale.

Den 1ste juni pleier gjøken, den sidste trækfugl, at indfinde
sig, og snart hores dens toner i skog og li. Nu er der fuld
sommer.

Det er havet og dets dyreliv, som giver disse nordlige
landsdele sit præg ved de talløse fiskebjerge af torsk og sild og ved
de talrige individer af sjøfugle, som sammesteds flokker sig
sammen paa de saakaldte fuglebjerge.

Fuglene paa fuglebjergene er alkerne, lomvierne, lunden og
maaserne, svartbagen og graamaasen, videre krykjen og skarvene.
Almindelig er ogsaa efuglen, men den hækker ikke paa
fuglebjergene, men spredt, og af den er der mange paa ægvær og
dunvær.

Om vinteren staar fuglebjergene tomme, men om vaaren
kommer sjøfuglene hvert aar og besætter sine pladse.

Fuglebjerge er der paa øerne ved Rost, paa Vær o, paa Nykerne
i Maines sogn og paa Andøens ytterside. Lunden har et bekjendt
fuglebjerg paa Lovunden. Fuglebjerget paa Væro er maaske det
betydeligste, og beboerne paa gaarden Maastad forer sig det til
nytte. Til at tage lunden i dens huller benytter man paa Maastad
endnu smaa, kortbenede hunde, so.rn afrettes.

Fuglebjergene og æg- og dunværene skal senere omtales.

Allerede i august begynder mange af smaafuglene at ruste
sig til trækket, i september falder nysneen i fjeldene, birkeløvet
begynder at falme, og aspen stror sine blade, og i store skarer
drager fuglene mod syd.

Ligesaa forsvinder om høsten alle sjøfuglene fra fuglebjergene,
uden at man sikkert kan sige, hvor der bliver af dem om vinteren.

Jagten. Jagten dreves tidligere efter Blom ikke som
særskilt næringsvei uden af finnerne. De havde kun de saakaldte
finnerifler, der var korte, fine i løbet og havde en næsten ret stok
og en mangelfuld laas; der var intet dæksel over fængpanden,
og saaledes spildtes fængkrudtet. Ikke destomindre troede
finnerne, at deres rifler var de fuldkomneste, og de vilde ikke have
andre. Øvelsen gjorde, at de skjød meget sikkert med dem.

Jagt paa madnyttigt vildt og paa rovdyr samt indsamling

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0756.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free