Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYRELIV OG .IAGT.
739
I Melø herred er endnu bjørn.
Paa en af de store stene ved foden af Fykanfossen, straks
ovenfor udlobet i fjorden ved Glaamen i Melø saaes en dag
noget, som syntes at røre paa sig. To mand gik da i hver sin
baad og roede til elveoset. Det var en bjorn, som sad der paa
stenen midt i strideste fossen. Den rautede stygt og viste tænder,
da en sten kastedes mod den. Folkene kastede stadig sten, saa
bjørnen tilslut gik ned i fossen og fulgte med elven ud i sjøen.
Bjornen svømmede langsomt udover fjorden, og mændene roede
efter. Bjornen forsøgte at naa landet paa den modsatte side, men
fjeldet var for glat og bråt. Saa snudde bjornen helt om og
svømmede mod baadene. Andre vaaben end hver sit dræggetaug
havde de ikke, som nu bandtes til en snare; med tauget mellem
sig roede en baad paa hver side af bjornen. I det øieblik bjørnen
svømmede over tauget, kastede den ene mand sin ende af tauget
over til kameraten i den anden baad. Denne greb taugenden og
slog en rendeknude omkring og trak til. Bjornen fik snaren om
baglivet, og saa roede de bjørnen baglængs paa slæb. Da linen
strammedes, hævedes bjørnens bagdel tilveirs, medens forparten
samtidig sænkedes under vandet. Det varede derfor ikke længe,
før bjørnen var kvalt.
Bjornen var stærkt forslaaet i ryggen. Det ene bagben havde
lidt, antagelig efter slag og stød, som den havde faaet under
reisen udover den 90 m. boie og 200 m. lange Fykanfoss. Bjornen
havde øiensynlig forsøgt at svømme over Fykanvatn, men saa
havde strømmen taget den med udover fossen (kaptein C. Bruun).
1 Gildeskaal er der bjørn i egnen omkring Buffudalen,
Storvatn, Langvatn og Stabburfjeld.
Bjørn forekommer enkeltvis i Beieren herred, men næsten aldrig
i selve Beierdalen, men etpar bjørne holder gjerne til i
Arstad-dalen. Tidligere var bjornen talrig, navnlig i Arstaddalen; for
mange aar siden kunde man ofte fra gaardene se 2 og 3 bjørne
op i lierne. Øverst oppe i dalen er spor af gamle bjørnehier.
I Bodin herred har tidligere bjørn holdt til saavel i egnen
om Valnesvatn som andetsteds, og navnlig da i Hegvasbotn. Det
siges, at den sidste bjørn i Valnesvatnegnen blev skudt omkring
1880; i Hegvasbotn er den seet senere, men ikke i de sidste aar.
1 Yatnbggden i Fauske forekommer en og anden bjorn; i
Skjerstad og Saltdalen er den meget sjelden, om den forekommer.
Bjørn siges endnu at forekomme i Steigen, Ledingen og Ham
merø. Den opholder sig ikke til stadighed i Ledingen, men den
gaar næsten hver høst fra Foldenfjord forbi Leinesfjordens bund
og nordover. I Tysfjorden er der bjorn, og for var den meget
almindelig.
Ved de forberedende arbeider for jernbanearbeidet fra Narvik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
