Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYRELIV OG .IAGT.
747
engang har havt tilhold i Snndsfjorddalen, en liden ubeboet dal,
der söndenfor Sandhornet strækker sig ind mellem fjeldene,
saaledes ude i de egentlige kystegne.
I Beieren er den temmelig tidlig blevet udryddet,
sandsynligvis allerede i det 19de aarhundredes begyndelse. Ogsaa i en
sidedal til Beieren, Dokm- eller Arstaddalen, har der været
bæverkolonier, og maaske har de her holdt sig noget længer end i
hoveddalen.
I Skjerstad, Nordfolden og i Ofoten har bæveren holdt sig
til ud i 1820-aarene. Det heder, at bæveren tidligere har havt
tilhold i Øksfjorden paa Hinno, hvilket, ligesom forekomst i Rodø
og Gildeskaal, viser, at den har levet ogsaa temmelig langt ude
i kystlinjen.
Paa hare (lepus borealis) er der ofte god tilgang paa amtets
fastland. Prisen holder sig omtrent uforandret, 50 øre, medens
andet vildt er steget i pris. Enkelte steder spises nu haren af
befolkningen, og der, hvor man forst engang har faaet smag paa
den, bliver den mere eftertragtet.
Hare er hyppig i Hatfjelddalen, Vefsen og Gildeskaal herreder.
Der er ikke saa lidet af hare i Bodin herred, navnlig er der
omkring Valnesvatn noksaa godt om hare.
I Steigen herred er der hare paa fastlandet, men ikke paa
Engeløen.
Hare angives ikke at forekomme paa Hinnøen, dog siges den
at være iagttaget nær Svensgam.
Haren forekommer i det hele ikke i Lofoten og Vesteraalen
udenfor etpar steder, hvor de er bragt hen og har formeret sig,
nemlig paa Hadseløen og paa Aaserøen i Sortland.
Haren paa Langøen i Vesteraalen er i henhold til lov af
20de mai 1899 § 44 fredet aaret rundt i et tidsrum af 5 aar.
Den er indfort paa Langøen efter privat foranstaltning.
Ekornet (sciurus vulgaris), som i Nordland om sommeren er
rustbrunt, om vinteren graat, er almindelig i granskogen og
furuskogen.
Sælerne er gjenstand for fangst. Gjennem aarhundreder har
der været drevet kobbefangst i Nordland, og kobben har
forekommet der i mængde. Allerede Thorolv Kveldulvson havde
sælvær paa Harald Haarfagres tid, saa sælfangsten er gammel.
I Buksnes i Lofoten ydedes tiende af kobbeveide, «naar det
falder . Paa Røst i Lofoten var i det 16de aarhundrede aarligt
kobbeveide, og der fangedes «hvide sæler». Det var vistnok den
almindelige havert.
I middelalderen fangedes den dels med not, sælnot, eller
med garn, sælnet, dels med harpun, den saakaldte sælskutill. Der
tales oftere om sælvær, o: vær, hvor der dreves kobbefangst, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
