Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
754
NORDLANDS AMT.
ligger i dynger under træerne. Barken var urørt, kun
endeknoppen afspist. Skaden er ikke jevnt fordelt over skogen. Ogsaa
i Beieren og i Misværmarken har smaafuruen lidt ved musegnav.
Klatremusen angriber undertiden ogsaa birk. Helst under
fritstaaende, ældre birketræer finder man marken tæt bestrøet
med afbidte grenspidser.
Lemæn og mus overstrømmede i 1903 i talløse skarer store
dele af amtet. De har havt et «vandringsaar». Aarene 1883
og 1889 var ogsaa museaar. Vandringerne gaar fra øst mod vest,
fra fjeldene ned i dalene, lemæn og mus omtrent samtidig.
Alle steder i Saltens furuskoge saaes spor efter musens herjing.
Det er klatremusen, der særlig er skadelig. De andre to
skog-ødelæggende mus, den almindelige markmus eller moldvonden
(arvirola agrestis) og den rødbrune skogmus (arvicola rutilus),
angriber furuens rodhals og nederste stammedele, som ofte
rund-gnaves og afbarkes i den grad, at træet dør ud. Klatremusen,
der har evne til at klatre, angriber smaafuruens grene og de øvre
dele af stammen, ofte selve topskuddet, som den afbarker. Paa
grenene gnaver den dels barken af, dels bider den dem af, oftest
tæt indved stammen for senere paa marken at fortsætte
afgnavningen af barken, og saa fortærer den selve endeknoppen.
Tnsender af ungfuru, lige fra planter til 2 a 3 m. høie træer,
strøg med i Saltdalen og i Beieren høsten 1903. Klatremusen
angreb denne gang mest disse skoge, og da voldsomst i dalenes
øvre dele.
Efter museaar kommer en mængde ræv, maar og røskat.
Rovdyrfangerne gjorde det godt, medens jagt og fangst af
srnaa-vildt gav lidet udbytte.
Fra Mo f. eks., der har A’æret et af de største
vildteksporte-rende steder i Nordland, blev der i 1904 neppe sendt en kasse vildt.
Lemænen eller lemende (lemmus norvegims) er meget almindelig
tilfjelds, og i somme aar optræder de i enorme masser og vandrer
ned i dalene; der er lemænaar, som der er museaar. Den fart,
hvormed de formerer sig, og den masse, hvori de optræder, har
givet anledning til den tro, at de falder ned fra himlen.
Olaus .1 lagnus siger i 1555, «at lemænen falder ned fra luften
under storm og heftige regnskyl; men intet menneske ved,
hvorfra de kommer, om de er forte af vinden fra fjerne øer, eller
om de er fodte i skyerne. Ligesom græshopperne viser de sig i
store skarer og ødelægger alt gront og er saa giftige, at alt levende,
som bliver bidt af dem, dor».
Peder Claussøn skriver i 1580, at «i Nordland, som er den
nordligste del af Norge, findes nogle smaa dyr, som kaldes
lommer eller lemminger, og som i store hobe falder ned med
regnen, og stundom hænder det, at de i store skarer vandrer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
