- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
757

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DYRELIV OG .IAGT.

757

Finnmeisen eller den sibiriske meise (’parus cinctus) er i
Finmarken den hyppigste meise og forekommer vistnok ogsaa i
Nordland, da den mod syd gaar helt til Tonset.

Blaameisen (parus cæruleus) forekommer sjelden i Nordland.

Kolmeisen eller kulmeisen (parus ater) optræder til Saltdalen,
som er det nordligste sted, hvor den hos os forekommer
hæk-kende. Den er der stationær og en almindelig forekommende
art, medens den nordenfor sporadisk er bemærket i Sydvaranger.

Gjærdesmutten eller navepisten (troglodytes parvulus) er iagttaget
i Junkerdalen ved pladsen Solvaagli. Dette er det nordligste sted,
gjærdesmutten hos os er seet, men den hækker neppe der.

Den langhalede meise eller halemeisen (orites caudatus) forekommer
hækkende til Saltdalen og Beieren, hvor den i milde vintre er
stationær. 1 Saltdalen er den en af de mere almindelig
forekommende smaafugle, medens den i Beieren optræder mere
sparsomt. I Ranen forekommer den i Korgen.

Kjødmeisen, talgoksen eller tertiten (parus major) hækker
almindelig og holder sig hele vinteren rundt gaardene.

Trækryberen (certhia familiarisj hækker indtil Beieren og
Saltdalen.

Ladesvalen, laavesvola (hirundo rustica) kaldes i Nordland
saks-svale og er almindelig udbredt. Enkelte kommer allerede Ilte
mai, men hovedtrækket falder ikke for 14 dage senere.

Sandsvola eller jordsvalen (cotile riparia) er almindelig langs
elvene, den kommer i de sidste dage af mai.

Tagsvalen eller taksvala (chelidon urbica) hækker ikke i
Saltdalen, men forekommer der.

Erlen, erla, linerla (motacilla alla) kaldes i Nordland
møkadong-skrika eller møkadongsiri. Den er meget almindelig. Den kommer
i de første dage af mai og sidst i april til Saltdalen. Den
forlader dalen i de sidste dage af september. Til Vesteraalen
kommer den i de sidste dage af mai.

Gulerlen eller saaerla (motacilla flava) kaldes i Nordland gulila.
Den er meget almindelig.

Engpiplærken (anthus praten sis) er noksaa almindelig. I Lofoten
og Vesteraalen er den en af de almindeligste sangfugle saavel
lavt nede som temmelig høit oppe i fjeldene.

Træpiplærken (anthus arboreus) er meget almindelig.

Skjær piplærken (anthus obsc.urus) ruger paa holmer og skjær
og overvintrer.

Den rødstrubede piplærke (anthus cervinus) forekommer i Nordland.

Gulspurven, gultiting (emberitza citrinella) kaldes i Nordland
sissiskiten. Den ér almindelig hele aaret rundt, men er i Lofoten
og Vesteraalen kun iagttaget paa Hadseløen.

Sivspurven (emberiza schoeniclus) forekommer og indfinder sig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0777.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free