Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
766
NORDLANDS AMT.
land rauskolt og er ganske almindelig i Saltdalen, men ikke
hyppig i Vesteraalen.
Svorta, sadelsvorta (oedemia fusca) kaldes i Nordland sværtan,
er meget almindelig og hækker talrig ved fjeldvandene.
Kulnebsvorta eller sjøorre (oedemia nigra) er ikke saa
almindelig.
Havella, trodførar, aanglemaker (clangula glacialis) kaldes i
Nordland haval, anke; den kommer i september og senere fra
det indre af Finmarken, og drager om vinteren længer syd,
kommer igjen om foraaret og drager igjen bort i mai for at ruge
længer nord. Om sommeren hækker den almindelig ogsaa ved
fjeldvandene i Saltdalen og Beieren. Söndenfor findes den kun
spredt og enkeltvis.
Kvinand, sjorand, skjærand (clangula glaucion) kaldes i
Nordland stokand og er ganske almindelig.
Edderfuglen, efuglen, æd eller ær (somateria mollissima) er meget
almindelig og hækker talrig paa dunværene. Den sees ofte i store
flokke paa sjoen. Den er senere nærmere omtalt.
Ædarkong eller ædkong, pragtedderfuglen, i Finmarken kaldt
Spitsberg-edderfugl (somateria spertabilis) forekommer sammen med
den almindelige edderfugl; den er iagttaget flere steder i
Lofoten og Vesteraalen. Den forekommer sjelden paa Helgeland.
Fagergaasen eller den store fiskand (mergus merganser) kaldes i
Nordland domskrake. Den hækker almindelig langs Saltelven.
Fiskanden eller straumanden (mergus serrator) kaldes i
Nordland skrækan og er i Lofoten og Vesteraalen den hyppigste and
næst edderfuglen.
Storskarven (pliolacrocorax carbo) er almindelig paa
fuglebjergene, dog hækker den ogsaa paa oer inde i fjordene; den er
taget i et laksegarn ved Nordnes i Saltelven (2 mil fra sjøen).
Topskarv (pholacrocorax gramlus) er ikke talrig. Den ruger
nederst paa fuglebjergene, men ogsaa under store stene ved
havet.
Havsulen, sula (sula bassana) forekommer nu og da i
Nordland, men er sjelden.
Makrelternen, terne, tenna (sterna hirundo) kommer i første
halvdel af juni. Den findes ved alle holmer.
Havternen (sterna macrura) ruger almindelig ved kysten og
er den hyppigste terne i Lofoten ; den er sjelden inderst i
fjordene.
Kvitmaasen eller smaamaagen (larus canus) lægger æg efter
20de mai, i regelen ikke paa de samme holmer som
stormaa-gerne. Den er almindelig standfugl.
Graamaagen eller sædingen (larus argentatus) er den maage,
som er hyppigst paa ægværene; den begynder at lægge æg fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
