Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYRELIV OG .IAGT.
775
Lundeuren kaldes paa Lovunden den ur, hvor lunden hækker
i tallose skarer. Uren har sit navn efter fuglen. Lunden hækker
ikke andre steder paa Helgelandskysten end paa Lovunden.
Lunden siges paa Lovunden at indfinde sig hver vaar den
14de april. Nogle dage efter har utallige skarer af lunden slaaet
sig ned i Lun deuren.
Hvilke mængder af fugl, der holder til i Lundeuren, sees
bedst paa en godveirsdag i begyndelsen af juni. Hele uren er
da hvid af lunde fra øverst til nederst. Den ene lunde sidder
ved siden af den anden. Samtidig flyver de i ustandselige flokke
om uren, og dertil kan hele Alkobugten være opfyldt af svømmende
lunder. Naar man paa saadanne dage nærmer sig uren, hores
susen af vingeslagene paa lang afstand.
Lundeuren er delt mellem samtlige gaardeiere saaledes, at
hver gaardeier har sit bestemte omraade. Lundefangsten foregik før
ved hjælp af gamle fiskegarn, som udbredtes over uren. Fangsten
foregik saa tidlig paa vaaren, som veiret tillod; i almindelighed
fra slutningen af mai en maaneds tid. Hver gaard havde saa stort
stykke af uren, at garnene aldrig i samme aar blev lagt to gange
paa samme sted. Garnene lagdes den ene dag og tilsaaes den
næste. Naar lunden skulde ud eller ind i uren, blev den hængende
1 garnet og fangedes levende. I regelen var det kvinder, som
tilsaa garnene.
Lunden aflives paa den maade, at halsen vrides om. Da
den kan bide hvast med sit stærke neb, er det nødvendigt at
have vaatter paa. Folkene havde om livet en læderrem, under
hvilken de ståk lundernes hoved, efterhvert som de dræbtes;
naar der ikke var jflads til flere under remmen, toges de ud,
bandtes i en bylt og henlagdes til hjemturen. De, som havde
den bedste plads af uren, kunde i almindelighed fange omtrent
2 500 stykker lunder i den maanedstid, fangsten stod paa, til
en værdi af 100 kr.
Det er kun lundens fjær eller dun, der benyttes. Æggene
ligger saa langt nede i uren, at de i regelen ikke kan tages. Paa
Xgkerne i Vesteraalen anvendes eiler anvendtes en ske, bundet
fast til en lang stang, til at tage lundeæg. Kjodet spises af
lovundfolket, dels ferskt, dels saltet; hvad de ikke selv fortærer,
kastes bort. Lundekjødet er dog godt, naar fuglen bliver ordentlig
flaaet og vel tillavet.
Dunen, som er gjenstand for salg, er meget efterspurgt, fordi
den er varm, billig og holdbar.
Siden fangstmaaden med garn blev forbudt, har man paa
Lovunden og Rost mistet al indtægt af lunden.
Tidligere indbragte lundefangsten paa Lovunden 700 kr. i
fjær og dun. De fik 60 ore for marken (kr. 2.40 pr. kg.) af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
