Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYRELIV OG .IAGT.
783
dukker de paa ringe dybder, holder gjerne til i grunde viker og
bugter eller i sundene mellem holmer og øer.
Undersøgelser af efuglmaver viser, at de dyr, hvoraf efuglen
lever, er muslinger og skjæl, sjøpindsvin, strandkrabbe, snegle og
blaaskjæl. Oftest findes blaaskjællet i maverne; hos en fugl
fandtes 110 blaaskjæl, som var indtil 28 mm. lange, hos en
anden 225 skjæl, der var indtil 17 mm. lange.
Fiskelevninger er hidtil ikke fundet i efuglmaver, kun skjæl
og andre lavere dyr.
Saavel ungernes som de gamle fugles hovednæring er
blaaskjæl, af hvilke efuglen, som nævnt, kan fortære store mængder.
Hvor efuglen er talrig, kan den derfor herje blaaskjælbankerne
stærkt. Ogsaa andre dyr kan fuglen fortære i mængde; i en
efuglmave er saaledes fundet 8 bnhunde, som havde en længde
af 23 til 52 mm.
Den kan sluge knivskjæl, 103 til 122 mm. lange og 1(3 til
19 mm. brede. Knivskjællet sidder stikkende fast i sanden, saa
at kun bagenden rager op. For at faa tag i dette skjæl, maa
efuglen grave; thi knivskjællet sidder fast og dybt nede i
sanden.
Efuglen sluger sin føde hel og først i maven bliver den
knust; mavevæggene er derfor meget muskuløse. Antagelig til
hjælp ved fordoielsen sluger efuglen hyppig sammen med foden
smaasten og grus.
Efuglen æder dog vistnok foruden lavere dyr ogsaa fisk, naar
den kan komme til. Yngre individer streifer hele sommeren om
mellem de indre holmer og nær handelspladsene eller fiskeværene,
hvor de fraadser i udkastede fiskeindvolde eller lignende; denne
føde søger ogsaa hunnerne med sine unger. Og saa tager de
vistnok levende smaafisk, hvor de kan naa dem; det angives
saaledes, at de undertiden tager smaamort. Levende fisk udgjør dog
ikke deres daglige føde.
Naar fiskerne kommer til land om aftenen, samles efuglene
ved baadstøen, og fiskens indvolde samt levningerne af agnsilden,
som plukkes af linen, kastes ud til dem.
Dunen lægges først ud i solen for at tørres, hvorefter den
straks kan renses. Det meste bliver liggende urenset indtil
vinteren. Man bruger til rensningen en grind af staaltraad; man
lægger dunen ned paa grinden og fører en træspade
tvers-over traadene. Dunen fyger op og ned paa grinden,
tangsmulerne falder paa gulvet og støvet gaar tilveirs. Leiest at rense
er den dun, som er taget af mosereder. Mosen er skjægget.
Støvet af sand, muld og knust tang krøger sig ved
rensningen ofte saa fast i dunen, saa den maa plukkes ud med
fingrene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
