Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
9
vand, nogle ynder en høiere varmegrad, andre et koldere hav,
og det ferske vand har andre fiske end det salte hav.
Det store, dybe bækken i den midtre del af det norske
Nordhav har dybder paa indtil 2 000 favne og er over den
storste del over 1 000 favne dybt. Den store vandmasse i
Nordhavets midtre del har en ensformet beskaffenhed. Fra
dybder paa 500—1 600 favne er sommer som vinter den samme
saltholdighed og den samme temperatur, nemlig omkring 3.49
pct. saltholdighed og en temperatur mellem -i- 1.0 og -i- 1.2 .
Nordhavets kolde bundvand stammer fra det store omraade
mellem Jan Mayen og Spitsbergen, hvor vandet har samme
saltholdighed og temperatur. Her er paa de store dyb i det
kolde vand fiske, som tildels ingen norske navne har, da fiskerne
ikke har seet dem. Det er nogle ulkefiske, videre haien,
haakjær-ringen og rokken.
Nordhavets store dybder har temmelig stillestaaende
vandmasser, men de øvre vandlag til 500—600 favnes dybde har
veksling og bevægelse. Her er mere forskjelligartede
livsbetingelser, og aarstidernes forandringer gjør sig gjældende.
Skraaningen af Nordhavets kystbanker ned imod
Nordhavs-dybet med dybder fra 100 til ca. 300 favne strækker sig fra
Spitsbergen og Island indtil Nordsjøen, og de norske kystbanker
ned til Romsdalsbanken er en del af denne skraaning.
I dybder mellem 100 og 300 favne er der store
svingninger, temperaturer fra -f- 1.5 til 8C, og dette har
sandsynligvis stor indflydelse paa fiskenes vertikale vandringer langs
skraaningen, og det saa meget mere som der ogsaa er variationer i
saltholdighed og strømninger.
Fiskene paa dybet fra 100—300 favne tilhorer overalt de
samme arter paa den hele strækning langs kysten.
De vigtigste fiske paa dette dyb er: Langen (malva molva), brosme
(brosmius brosme), rødfisken (sebastcs marin us), torsken (gadus
calla-riasj, kveiten (hippoglossus vulgaris), havkat, steinbiten (anarrichas
minor og latifrons), rokker (især raja batis og lintea), sjeldnere er
større hyser (gadus æglefimis). Disse arter optræder i størst
mængde i omraadets øvre dele. Dybere og vistnok nær grændsen
for det kolde vand kommer til disse fiske ogsaa: Blaalangen
(molva byrkelange), svartkveiten (hippoglossus hippoglossoidos),
lang-stj er terne (især macrUrus fabricii), guldlaks (argentina silas) og den
arktiske hai, haakjærringm (somniosus microcephalus).
Blandt rundfiskene er langen den fisk, som om sommeren
fanges mest paa strækningen om Lofot- og Vesteraalsbankerne,
medens særlig om sommeren torsken er sjelden. Længere mod
nord, f. eks. i Barentshavet og paa strækningen fra Færøerne til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
