Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
15
Professor G. O. Sars mente, at skreien helt fra clen 80de
breddegrad samler sig langs den undersjøiske barriere, der
be-grændser det dybe, vestlige hav fra det forholdsvis grunde østhav.
Den store styrtning mod verdenshavet, som gaar langs den
norske kyst, og hvoraf Storeggen og Vesteraalseggen udgjør en
del, fortsætter ikke langs den norske kyst, men den strækker
sig bort imod Beeren Eiland og videre nordover til Spitsbergen
og videre langs Spitsbergens kyst til den 80de breddegrad. Der
blir da her paa en uhyre strækning en sammenhængende
skraa-ning eller brun, havbrun, ikke havbro, hvilken overalt, hvor den
er undersøgt, viser sig at have betingelser for torskens trivsel,
og som i det hele vrimler af fisk. Helt op til den 80de
breddegrad er drevet et rigt torskefiskeri af norske fangstfartøier.
Denne torsk ved Spitsbergen lignede vor almindelige banktorsk,
den var uden rogn og melke. Paafaldende var det derhos, at
der blandt den mængde torsk, som fanges her, ikke fandtes
yngre individer, smaagjed, der ellers er almindelig paa grundere
vand der, hvor torskefiskeri foregaar.
Det er de forplantningsdygtige individer af torsken, der
tager veien til den omtalte barriere ved vore kyster for at
optræde som skrei eller vintertorsk. Stimerne har en sikker
veiledning til at finde frem til sine legeplad.se, idet eggen ligger
som en slagen landevei ligefra Spitsbergens nordpynt og sydover
forbi Beeren Eiland til Norge, som den netop træffer i hoide
med den langt ud i havet stikkende Lofotgruppe.
Den havstrækning, hvorfra skreien samler sig, maa have en
meget betydelig udstrækning, naar det erindres, at der i Lofoten
alene fiskes mange millioner stykker skrei; dette er kun en liden
brøkdel af den mængde, som søger ind under kysten, og antallet
af skrei i havet omkring Lofoten maa sikkerligen regnes i
milliarder. Torsken er vistnok en bundfisk, men den ernærer sig
ogsaa af fritsvømmende dyr, baade af sild og lodde og
anden aate.
Skreien søger i aarets første maaneder ikke alene ind til
Lofoten, men ogsaa til forskjellige andre steder ved kysten af
Nordland og det vestlige Norge; især ved Romsdals amt foregaar et
særdeles betydeligt skreifiske paa denne tid, og talrig gyder
torsken paa banker udenfor Tromsø amt og op til Sørøen i
Finmarken.
Naar skreien søger ind under kysten, følger den maaske
skraaningerne i havbunden paa ca. 100 favne, undertiden paa et
større, undertiden paa et mindre dyb, men altid deslige
skraaninger. Det viser sig nemlig, naar man trækker op medene for
fiskepladsene i havet, at disse oftest ligger paa skraaninger fra
40 til 110 favne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
