Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tf 66
NORDLANDS AMT.
baaden, gives den store fisk nogle forsvarlige slag i hovedet
med en klep.
Efter slaatonnen er der en hel del, helst ældre folk, som
driver kveitefangst med gangvad. Gangvadet er konstrueret som
en almindelig linebolk, bare af taug, og forsynet er betydelig
tykkere og anglerne større og stærkere. Til agn bruges fersk
smaasei, hyse eller rognkjeks. Gangvadet sættes ude i
fjorden paa grunde, hvor kveiten pleier at holde sig. Gangvadet
staar i sjøen 1 til 2 døgn, og fiskeren bruger imidlertid sit
dybsagn efter uer eller fisker storsei. Meget af den kveite, som før
fangedes om efteraaret i Helgeland, saltedes og førtes i storbaade til
Mælen marked i O verb alden. Det kan træffe, at man paa to mand
har faaet op til 30 tønder kveite. 10—14 tønder er det almindelige.
Stangvad er paa de fleste steder gaaet af brug; det er en
kort stang; til hver ende af denne er fæstet en snor med en
kveiteangel og midt paa stangen er et langt taug, den saakaldte
ile, til hvis nederste ende er fastgjort en tung sten, ilestenen,
medens den øverste fæstedes til et trædubbel, som holdt den
oppe i vandskorpen. En stor fisk kunde flytte fiskeredskabet et
godt stykke.
Adskillig kveite fanges med et redskab, som kaldes skutull.
Skutullen er en flere meter lang stør med en til den nedre ende
skjæftet jernspids med agnor paa, en slags primitiv harpun.
Man søger ind i grunde sund, helst hvor der er sand paa bunden.
Man ror sagte, kiger, om man skal faa se kveiten paa sanden.
Man lemper sagte skutullen ned gjennem vandet, til spidsen af
skutullen er omtrent 1 fod over kveiten; da drives den med
kraft ned i fisken, som hales ind efter et til jernspidsen fæstet
taug. Er kveiten stor, ror man paa land og haler fangen op i
fjæren, hvor den stikkes.
Den kveite, som fiskes i været og med skutull før
slaatonnen, forbruges mest i bygden, idet man til onnen gjerne vil
have 1A—1 tønde. Adskilligt hænges ogsaa til tørkveite, der
paa Tilrums- og Bjørnsmarkedet forhandles i smaa portioner.
Kveite pakkes nu i fersk tilstand i is og finder god
afsætning paa udenlandske markeder. Denne slags tilvirkningsmaade
har en fremtid, naar transporten bliver hurtigere og billigere.
Der foregaar en forholdsvis betydelig afsætning af kveite til
russerne, som kommer med sine fartøier og kjøber kveiten i den
saakaldte makketid, saavelsom den, som er fisket tidligere paa
aaret. Denne bliver opskaaret delvis og saa saltet i store binger
paa pakhusene, hvorfra den saa senere besørges ombord i
russernes fartøier, eller ogsaa sælges den direkte til
russeskip-peren og saltes i hans skib, som ved sommerens slutning
seiler hjem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
