Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tf 82
NORDLANDS AMT.
dybere del. Den allerstørste del af banken er mellem 50 og
100 favne dyb. Udenfor Vesteraalen grunder skallerne sig op
omkring 40 favne, medens bankens sydvestlige del og nogle
mindre fordybninger her og der synker ned mod 150 favne.
Den nordlige halvdel af eggen mod Nordhavsdybet er meget
bråt med stærk strom og mange steder vanskelig for drift. Paa
den sydlige halvdel af eggen derimod er der jevnt aft’ald og de
fleste steder gode strømforhold. Her er ogsaa rige fiskefelter.
De forsøg, som er gjort paa skraaningen ned mod
Træna-dybet, har ikke givet gode resultater, og Rost-bankens afheld
mod Vestfjorden har ogsaa vist sig fiskefattigt, men det er
ingenlunde givet, at fiskemængden er den samme til hver tid.
Paa Røst-, Lofot- og Vesteraalsbauken har fra gammel tid
været drevet fiskeri. Som omtalt, har der nord ved Andenes
været drevet egfiske paa dybet med ofringer i den dybe
ud-bugtning, som eggen danner indover mod land, og som kaldes
Andenesdjufta. Det har vist sig, at der helt fra Røst og
nordover til Langenes er drivværdige felter. Om vaaren, i mai, kan
der gjøres gode fangster inde paa bankerne, og om sommeren
har der tildels været gjort udmærkede fangster af lange og
kveite og brosme ude paa eggen, særlig hvor der er jevnt affald
og gode strømforhold. Havbundens form minder om Storeggen.
Røst har et fiskefelt, som i størrelse og rigdom horer til de
bedste i landet, og Trænabanken drives lettest derfra.
Hvilket opsving sommer- og havfisket har taget paa Røst,
viser disse tal:
I 1899 drev 90 mand med 20 baade og 1 skøite, i 1903
drev 1 700 mand med 150 baade, 150 skoiter og 13 dampskibe.
Udbyttet var i værdi i 1899 20000 kr., i 1903 515 000 kr.
Paa yttersiden af Lofoten drives ogsaa skreifiske, ligeledes
langs Vesteraalen samt for Værø og Røst. Ved Røst er
skreifiske med større farkoster især kommet op siden 1902.
Efter forsøg i 1902 var bankerne udenfor Vesteraalen i
det aar, i februar og marts 1902, praktisk talt tomme for skrei;
saa langt vest som ved mundingen af Vestfjorden (rundt Røst
og Skomvær) var i april mængder af torsk, og her blev paavist
et udmærket fiskefelt for havfiskefartoier. At der paa bankerne
udenfor Vesteraalen var lidet fisk i 1902, kan være en
tilfældighed.
Doryen var anvendt i Finmarksfisket i 1887. I 1894
udrustedes den förste dampbaad for linefiske i Nordland (Senjen), og
det kom mere i brug at benytte saavel kuttere og skoiter som
dampbaade til linefiske. Samtidig kom doryerne i brug, indtil
man nu neppe benytter andre smaabaade ved trækning af linen
fra storre farkoster. Samtidig begyndte kuttere og dampbaade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
