Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tf 92
NORDLANDS AMT.
dele ikke stødte til hinanden, men laa spredt omkring i fjerne
verdensdele.»
I 1 762 var garnene forbudt paa Trondhjems kyster. I 1768 var
garnene netop kommen i brug i Nordland, hvor de vakte en
stor kamp, som dog stilnede omkring 1807, da kampen fortes i
Finmarken.
I 30 aar var der mange lovovertrædelser og mange klager.
Nordlands biskop, il/. B. Krog, der mødte som repræsentant paa
stortinget 1815—16, fremlagde et forslag, som den 1ste juli
1816 fik lovs kraft. Denne lov vedblev at gjælde lige indtil
1859, da garnbrug blev tilladt overalt i Lofoten; dog skulde
garn ikke udsættes paa havstrækningerne nærmest land, der var
forbeholdt linefiskerne. Havet for hvert vær blev inddelt i sæt
med 20 favne mellem hver garnbaad. Vestenfor Henningsvær
kunde garn og liner anvises plads ved siden af hverandre.
Garnbruget var endnu ikke velseet blandt fiskeredskaberne. Flere aar
senere skriver Sommerfelt: «Endnu vedvarer striden blandt almuen
om garnbrugets gavnlighed, hvortil dog nok misundelse er den
største aarsag.»
Lofotloven af 1857, der traadte i kraft i 1859, tillod ligeledes
garnbrug overalt uden anden indskrænkning, end at opsynet
bestemmer, paa hvilke havstrækninger det kan drives uden at
fortrænge linerne. Opsynet, som tidligere paalaa væreiere og
høvedsmænd, gik over til et af kongen udnævnt opsynspersouale
med politimyndighed.
En lov af 20de juli 1903 forbod brugen af synkenot efter
skrei, og den lov er afløst af vedtægt i henhold til lov af 6te
august 1897. Under gunstige betingelser har synkenoten vist
sig at være den billigste, den bedst fiskende, det lettest brugte
redskab, og desuden kommer al fisk fersk iland, eller den fra
synkenoten ilandbragte fisk er værdifuldere end den af andre
redskaber tagne, der kan staa nætter og dage i sjøen.
Synke- eller soknoten har, som før berørt, længe været brugt og
bruges i Nordland til fangst af sei paa skallerne, hvor fisken gaar i
aaten, og til optagelse af smaamort til agn om vaaren inde i
bugterne. Dens fangstevne beror derpaa, at bundfiskene søger
lige nedad paa dybet, naar de mærker, at faren nærmer sig.
Redskabet bestaar af et garn, fra 20 optil 40 favne i kvadrat;
det ubredes saa fladt som muligt paa bunden; naar fiskestimen
siger ind over noten, hales hurtig op i alle fire hjørner,
saaledes, at garnet straks danner en sæk. Al fisk, som da befinder
sig i den del af sjøen, som redskabet spænder uuder, sætter
straks ned, men maa blive i sækken og følge op med. Hele
fiskemassen bliver trængt sammen i en klump; dette og
over-anstrængelse gjør, at en ikke saa liden del af fisken sprænger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
