- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
95

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FISKERIER.

95

Færingen eller seksringen er almindelig benyttet ved
hjemmefisket, indtil 1 mils vei fra land.

Færingen bruges ogsaa ofte til seifiske med synkenot, ved
sildgarnfisket og til linebaad efter smaafisk, og man kan færdes
paa den i adskillig haardt veir, naar der bruges forsigtighed.

Femboringen holder paa at fortrænges af sneiseilsbaade og
skøiter.

Fembøringen var tidligere sædvanligvis ikke større end
paa omtrent 25 tønders drægtighed, men senere hyggedes den
større, nemlig op til 50 tønder. Længden var 14—16 meter,
bredden 2—3 meter. Baaden blev saaledes lang i forhold til
bredden og dybden. Den tager sig godt ud med sine slanke,
vakre former. Den er bygget af bord, som ikke er meget tykke,
og klinkede sammen med de almindelige baadsøm. Foruden
frem- og bagskot er der 5 rum: skotten eller fremrummet,
fram-seglen, agterseglen, bagrummet og agterrummet.

Mellem hvert rum er et band (spant), foruden et i hver
skot, ved hvert hand, undtagen de i skotterne, en tofte.
Æsingen gaar fra stævn til stævn. Paa øverste bord fæstes kjeiperne
ved et par trænagler.

Tversover baaden gaar der to stærke tverplanker,
«seglbit-ten», som masten støtter sig til, og «agterbitten» ; de er ved
stærke nagler fæstede til spanterne. Naar undtages begge
skotter samt agtersigla, kan der roes i samtlige andre rum; der
øses i agterrummet med øsekarret, der har et haandtag af
træ i den ene ende og et haandtag af taug tversover; styret eller
roret fæstes ved styrnaalen og styrhagen til bagstavnen.
Styrvollen er en lang stang, som ved en kort tverstang er fæstet
til roret.

Nordlandsbaaden har kun én mast. Tidligere brugte man
at reise den ved at løfte den op og sætte dens nederste ende i
masthullet i seglbitten. Senere reises den ved hjælp af blokke i
vanterne, som tilligemed staget, der er fæstet til forstavnen med
sin ene ende, holder den fast.

Seilet er et stort raaseil, som ved baand af snøre er fæstet
til seilraaen. Det er noget smalere øverst end ved den nederste
kant. Sk jøderne fastgjores til seilets nederste hjørner og tjener
til at holde dette ind over baaden.

Nordlandsbaadene undergik neppe nogen forandring i
aarhundreder. Baade, som var 100 aar gamle, var ikke forskjellige
fra de nye. Men efter midten af det 19de aarhundrede skede
dog nogen forandring.

1 sekstiaarene blev den forsynet med 4—5 tommer brede
vaterbord paa hver side, og samtidig sattes tolleklamper med
tollepinder paa disse istedetfor kjeiper. Samtidig fik fembøringen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0111.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free