Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
101
Prisen paa 100 stykker skrei varierer fra 10—30 kr., i 1907
op til 35—45 kr., paa leveren fra 6—7 øre literen og til 26—27
øre. Rogn fra 6—10 øre pr. liter, naar den er usaltet, pr. tønde
fra 18—35 kr. i fiskepakket tilstand. Den svinder Vs fra
fiskepakket til udskibningsstedet, fra raa til udskibningstilstand
til Vs-
Der er endel fartøier, som i senere tid sælger sin fisk rund;
prisen er fra 25 til 40 kr. pr. 100.
De fiskere, som ikke sælger, hænger den selv paa hjelder, der
er opførte af handelsmanden, der oppebærer en liden afgift for
hjelden. Fiskerne sløier sin fisk og hænger den op i spærrer,
to stykker, som Petter Dass synger:
Sin’ Hjelder de toinred af Stænger og Raa
De sperrede Fisken og hængte derpaa
To Torske, det gjor os en Sperre.
Og paa det at Tallet kan noget forslaa,
Se sex Gange tjuge du tælle dig maa,
Saa regnes et Hundred at være.
Fisken skal hænge til 12te juni, forat den ikke skal komme
i handelen i raa tilstand.
Rodskjær (rotskjær, raaskjær) anvendes ikke under Lofotfisket,
men helst om sommeren og høsten hænges fisken til rotskjær,
af hensyn til mak og veiret, da mak lettere angriber stokfisken.
12te juni og efter 12te juni kommer fiskerne og
handelsmændene og henter sin fisk, som er solgt til handelsmanden eller
til Bergen. Kjøberne lægger den i bundter, og den hentes i
jægter eller sendes med dampbaade til Bergen. Somme fiskere
sælger sin fisk, idet de reiser fra Lofoten, saa at de har solgt
alt og slipper at komme tilbage.
Tørfisk Fra urgammel tid tilvirkes tørfisken paa den maade,
at den hænges op og tørres i luften, og tidligere tilvirkedes næsten
al skrei paa denne maade. Nu saltes den meste skrei og tørres
saa til klipfisk.
I Norge var lufttørring almindelig til slutningen af det 18de
aarhundrede. For tiden fores tørfisk paa verdensmarkedet næsten
kun fra Norge; det, som kommer fra Island og Færoerne, er
forsvindende lidet. Den meste tørfisk kommer fra Nordlands og
Tromsø amter, resten fra Finmarken. Hvad der virkes udenfor
disse 3 amter, er en ubetydelighed; det er rotskjær, fornemmelig
af brosme og lange. Hovedmarkederne for tørfisk er Italien,
Sverige og Holland.
Tørfisk forekommer i handelen som rund (rundfisk, titling),
flekket og splittet (rotskjær) samt malet (fiskemel).
Til rundfisk virkes torsk (stor og smaa), brosme og hyse;
til rotskjær torsk, sei (stor og smaa), brosme, lange og tildels hyse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
