Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15*2
NORDLANDS AMT.
del storsilden. I et reskript om sildetiende af 26de marts 1756 heder
det, at det storste sildefiskeri falder i Bergens stift, næst
Trondhjems stift. Dette aar udfortes fra Bergen 157 000 tønder saltet
sild, «hvoraf en del, om ikke den største, indførtes fra
Nordlandene» (Christian Magnus Olrik: Forsøg om Bergens Handel»,
Sorøe 1764). Fra 1788—96 var den aarlige udførsel gaaet ned
til 25 000 tønder, alt sommersild, idet vaarsilden paany var blevet
borte, nemlig fra 1784 eller maaske rettere 1 760.
Noten har, som omtalt, været kjendt i gammel tid; i 2 breve
af 1626 angaaende sildefisket i Trondhjems len (Østeraat)
omtales «vadedræt». Ved forordning af 31te januar 1631 blev det
paalagt at lade straffe dem, som med «gevalt anfalder andres
noter», fordi de selv ingen har, og hindrer dem i deres fiske
samt tager deres sild. I alle tilfælde blev brugen af dette
redskab ved forordning af 1ste februar 1786 forbudt paa Helgeland
undtagen for Øivaag, Færøvaag og Nordvikvaag (Herø), Alstervaag
(Alstahaug), Rolvaag (Nesne) samt i «andre straksunde ved
havkanten». Forbudet udvidedes ved lov af 8de februar 1816 til
hele Nordlands og Finmarkens amter.
Under Bohusfisket i det 18de aarhundrede blev not brugt
første gang i 1760, da regjeringen udsatte præmier for dens brug.
Derimod blev brugen af not forbudt under fisket i slutningen af
det 16de aarhundrede (1583).
Loberg beretter, at i sidste vaarsildperiode (1808— 70) blev
not brugt første gang i 1820 af Erik Thorsen Nesheim.
Sommersilden, skriver amtmand Blom fra 1827, der før
udgjorde en vigtig del af Nordlandenes fiskeri, især i Helgeland,
er aldeles forsvunden fra denne kyst og har ikke vist sig i over
20 aar. Om den her er periodisk og omsider atter vil indfinde
sig, er uvist, da man ikke kjender til, at den for har været saa
aldeles borte.
I 1801 og 1802 gik silden ind i saa overordentlig mængde,
at alle fjorde var fulde deraf og strandbredderne laa bedækkede
med dod sild, saa at mange benyttede den til gjødsel paa agrene.
Senere fiskedes neppe sild til amtets eget forbrug. Dog
indtraf i 1817 et godt sildefiskeri i Tysfjorden og Kanstadfjorden
i Lødingen samt i Ofotfjorden. Et og andet aar fiskedes ogsaa
sild i Saltenfjord. Tidligere, medens fisket gik for sig i det
store, var det især i fjordene i Gildeskaal, Bodin og Folden, at
man tog den storste mængde sild. Senere blev fisket daarligt;
der blev kun sendt omkring 750 tønder til Bergen i 1831, i
1832 omtrent 100 tønder, men i 1833 kun nogle faa
tønder sild.
Sildefisket var indtil da mest hjemmefiske med garn. I
femaarsberetning 1835 heder det, at «noget synderligt lukrum ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
