Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
139
veir om natten bliver det mørkere og dermed storre udsigter
til fangst. Om bøsten ror fiskeren ud om aftenen med garnene,
hvor der viser sig fugl eller hval og sætter garnlænken. Er der
vind, heises et seil, saa at lænken strækkes. Udefter uatten
skiftes man til at styre og sove. Der er oftest en hel flaade
paa samme sjøstykke. I vindstille maa i regelen begge mand
være i virksomhed med at strække lænken ved smaat at ro
baaden. Saasnart det bliver dag, tages garnene op, og under
opseilingen til været «aftines» de, d. v. s. silden plukkes ud af
maskerne.
Først efter 1895 er drivgarnfisket ndenskjærs blevet
almindeligt i Norge. Havfiskeri med drivgarn foregaar fra alle de
lande, som har kystlinje mod Nordsjøen. Drivgarnfisket nær
kysten drives af fartøier, som er udrustet til at bringe fangsten
fersk iland. Ved det egentlige havfiske saltes fangsten ombord.
Drivgarnfisket efter fedsild i Vestfjorden i Nordland foregaar i
september og en kort tid udover høsten med dampskibe og
skoi-ter, ogsaa, med aabne baade, sneiseilere og raaseilere. Danserne
er almindelige linedampere og tildels agnsilddampere med 12
mands besætning. De bruger 30—35 garn i lænken, 20 favne
lange, garnene sænkes 6—20 favne dybt.
Seilfartøierne er af alle nmlige slags, dækkede og
halvdæk-kede 5—20 tons med 5—7 mand De bruger en garnlænke
paa 10—20 garn af samme størrelse og slags som damperne.
Aabne baade har 4—5 mand med 6—12 garn.
I 1890-aarene udviklede der sig et drivgarnfiske i mere
aabne farvande og med større farkoster. I aaret 1894 var der
først i august store sildestimer udenfor Værø i Vesteraalen, og
samtidig var det godt veir, saa man seilede længere ud, helst
med kuttere og større nordlandsbaade. Samtidig sendtes
slæbe-baade med sildegarn. Først i september var det slut med
driv-garnfisket for Vesteraalen, men samtidig kom silden i
Vestfjorden, hvor det fortsattes paa samme maade, helst paa
strækningen Skraaven—Hammerø. Her dreves fisket helt til udgangen af
november, hvorefter silden blev borte.
I 1895 begyndte nogle dampbaade drivgarnfiske i
Vestfjorden allerede i midten af juli tildels med rige fangster. Der
deltog da flere og flere tildels ogsaa udenfor Bø i Vesteraalen,
iud-til silden i september gik ind i fjorden, saa noterne kunde naa
den. I 1896 fiskedes der adskillig sild udenfor Eidsfjorden ogsaa
med dampbaad, men da silden temmelig suart gik saa langt ind,
at man kunde fange den med not, ophørte drivgarnfisket, idet
prisen blev saa lav, at garnfisket ikke fandtes lønnende. I 1900
foregik ogsaa betydeligt drivgarnfiske indigjennem Vestfjorden,
hvori deltog saavel større dæksbaade som endel dampbaade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
