- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
153

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BERGVÆRKSDRIFT OG STENBRYDNING.

1 5 L

Den ældste grube, Mons Petter grube, i hvilken malmen
nu er afbygget, toges i drift i 1887, og i de første aar var dette
den eneste grube, som var i drift. En hel del af bygningerne
opførtes paa Furulund, der ligger ret under Mons Petter grube i
en afstand af 200 m. fra denne.

I aarenes lob blev efterhvert flere anvisninger tagne i drift
og nye fundne: Giken, Ny-Sulitelma, Tornérhjelms grube, Kochs
grube, Kong Oscars grube samt den Furulund nærmest liggende
Charlotte grube. Alle disse gruber ligger rundt omkring Langvatn
og i forskjellig afstand fra dette; Mons Petter saaledes 200 m.
fra vandet, Charlotte 400 m., Giken 900 m., Ny-Sulitelma 2 500 m.,
Kong Oscar 10000 m., Tornérhjelm 5 500 m., samt Kochs grube
300 m. fra Lagnvatn. Af disse gruber ligger Mons Petter,
Charlotte, Giken og Ny-Sulitelma paa den nordre, de ovrige paa den
søndre side af Langvatn.

Om Sulitelmas værks ertsforekomster vil findes yderligere
oplysninger under herredsbeskrivelsen.

Fra Sjønstaa ved Øvrevatn til Hellarmoen ved Langvatn er
bygget en jernbane.

Siden begyndelsen af 1887 er der bygget nogle hundrede
huse og bygninger til kontor, magasin, dampkjøkken, sygehus,
mekanisk værksted, snedkerværksted, skeidehuse, vaskeri og hytte
m. m., og udvidelser foregaar fremdeles.

En i 1899 af værkets direktør, E. Knudsen, udført beregning
over det malmforraad, som da var færdigt til at udtages
naarsomhelst, gav omkring 870 000 tons; hertil kommer beregnet
malmkvantum over de paabegyndte stoller, stort omkring 3100 000 tons;
hermed er ikke taget hensyn til alle forekomsterne.

Tons malm.

Der er udtaget til 31/i2 1900 ................278505

Malm forberedt til afbygning 31/i2 1899 .... ea. 870000
Desuden beregnet malmkvantum over grundstollerne ca. 3 100 000

Disse tal viser, at Sulitelma har alle betingelser for at blive
et blomstrende bergværk i længere tid, og med høie kobberpriser
bliver det et ganske usædvanlig lønnende rigt værk.

I 1906 steg produktionen til 100000 tons malm.

Det eneste anlæg for hyttedrift i Nordland er hytten ved
Sulitelma kobberværk. Her udbragtes først kobber i 1894, og
siden har hytten gaaet.

Ved hytten ved Fagerli er røsteovne, smelteovne,
water-jackets og anlæg for manchésproees (kobberbessemering).

Hytten er bleven ombygget med nye ovne efter den af
værkets direktør E. Knudsen opfundne proces. Den nye ovn, beregnet
til 12 tons charge, blev færdig i 1905. Ved smeltning i den nye
ovn blev driftsudgifterne mindre.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0169.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free