Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15*2
NORDLANDS AMT.
udført, og endelig vanskelighederne ved at føre store mængder
af en ny vare ind paa verdensmarkedet.
Allerede i Trondhjems domkirke, der er bygget af
klæbersten, er ikke lidet marmor anvendt til udsmykning. Det er
marmor fra Bjørnør og Sparbu, som i ældre tid er anvendt i
denne kirke.
I det 18de aarhundrede er der brudt marmor i
Sondhord-land, ved Hop, Mosterhavn og Salthellen. Det ældste privilegium
paa brydning af marmor er fra 1706. Senere blev der brudt
marmor ved Kommersøen («Marmorøen») udenfor Holmestrand
og ved midten af aarhundredet ved Gjellebæk i Lier.
Marmorkirken i Kjøbenhavn byggedes fra omkring 1750 til
1 770, og 80—100 mand arbeidede da ved Gjellebæk, indtil
bygningen af Marmorkirken standsede.
Fredrik V sendte folk ud for at lede efter marmor, og i
1765 reiste efter kongens forordning en student ved navn
Theodor Ziegler i Nordland for at søge mineraler. Han fandt paa
Fauskeidet hele bjergstrækningen mellem Tortenli og Tveraa fuld af
marmor, især ved det sidste sted angav han at have fundet et
lidet stykke saa fin og hvid marmor, som man faar fra Italien.
Marmor fra Fauskeidet har efter dette været kjendt længe,
men forsøg paa at udnytte den blev ikke gjort.
I aaret 181 (i forsøgtes anlæg af et kalkbrænderi ved gaarden
Strømmen i Ranen, men det blev ikke fuldført.
Marmor fra Nordland omtales i forskjellige beretninger, som
i L. v. Buchs reise, i S. C. Sommerfelts beskrivelse over Saltdalen
og i arbeider af B.M.Keilhau; J.Kraft omtaler «meget smuk
marmor, af snehvid til gulhvid farve, fast og tæt, meget lig den
carrariske» fra Kvænflauget i Skjerstad, ligesom han omtaler
marmor i Tromso amt paa mangfoldige steder.
Et engelsk selskab, «The Norwegian Marble Compagny», an- •
lagde før 1880 brud paa marmor ved Troviken eller Hegge i
Vel-fjorden ; driften blev efter nogle aars forløb indstillet i 1881;
det angives, at aarsagen til, at driften indstilledes, var ikke
marmorens beskaffenhed, men uheldige merkantile forføininger.
Ingeniør dr. H. Stoltz begyndte i 1882 at indkjøbe
marmor-felter i Nordland; han drev blandt andre steder bruddene i
Fauske. Stoltz’s marmorfelter overtoges fra 1888 af Chr. Anker
paa Fredrikshald, som i 1895 overdrog dem til et norsk-dansk
selskab med aktiekapital paa lVa mill. kr. Da man vel frygtede
for, at det var hensigten ved kontrakter at faa raadighed over al
marmor i landet, blev overdragelsen forst tilladt, efterat den
bestemmelse var truffet, at selskabets hovedsæde skal være i
Norge, og mindst halvdelen af bestyrelsen skal være norske
bor-gfere (Sth. med. no. 1, 1896).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
