Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BERGVÆRKSDRIFT OG STENBRYDNING.
1 5 L
Ve f sen:
Tveraaen, matr.-no. 16, løbe-no. 53 a, 53 b, 53 c.
Øien, gaards no. 15, brugs-no. 3.
Remmen, matr.-no. 102, lobe-no. 140 d.
Marken, nedre, matr.-no. 102, løbe-no. 140 a og b.
Andaas, matr.-no. 93, løbe-no. 131 b.
Marken, nedre, matr.-no. 102, løbe-no. 140 c.
Granaasen, matr.-no. 137, løbe-no. 176.
Nedre-Hals, matr.-no. 92, lobe-no. 130 a, a, 130 a og b.
Midtmarken, matr.-no. 101, lobe-no. 139 a og b.
Guldmoen, matr.-no. 141, lobe-no. 180.
Steinhaug, matr.-no. 165, lobe-no. 205.
Groftrem, matr.-no. 143, løbe-no. 182 a, 182 b.
Lofting, gaards-no. 200 (189), brugs-no. 5.
Helfjeld, gaards-no. 151 (138), brugs-no. 1.
Langmo, gaards-no. 146, brugs-no. 2.
Grinstad, gaards-no. 200, brugs-no. 7.
Bærø, matr.-no. 54, lobe-no. 53 a, 53 b.
Haltø, matr.-no. 55, løbe-no. 54.
Almaas, gaards-no. 187, brugs-no. 1 og 2.
Rodø, gaards-no. 70, brugs-no. 5.
Granmo, gaards-no. 189, brugs-no. 1.
Lindset, gaards-no. 199, brugs-no. 1, 3, 5.
Grena, matr.-no 20, løbe-no. 57 a.
Tjøtfa:
Offersø, gaards-no. 83, brugs-no. 1, 3, 4, 5, 6, 8, 2.
Bonholmen, gaards-no. 84, brugs-no. 1.
Bragstad, gaards-no. 83, brugs-no. 1, 4.
De brud, som først blev drevet, var de ved Tver aa, Tortenli
og Løvgaflen i Fauske og ved Seljeli i Hemnes; senere var der
mange forsøgsdrifter spredt over Nordland. Driften ved Furuli
og Løvgaflen i Fauske var de betydeligste; desuden dreves
forsøgsdrift i Velfjorden og paa forskjellige andre steder.
I 1891 indførtes ved driften belgiske taugsagmaskiner og i
1895 amerikanske meiselhugmaskiner.
En hestebane, omtrent 4 km. lang, med kai ved Fauske, blev
bygget i 1895.
Elektrisk lysanlæg ved bruddene blev anlagt vinteren 1896—97.
Et sag- og polerværk for marmor byggedes et stykke udenfor
Fredrikshald i 1892, og et anlæg i Kjøbenhavns frihavn blev
færdigt marts 1897.
Den betydeligste drift var i 1896, da der i gjennemsnit var
130 mand ved bruddene og 90 ved sliberiet, ialt altsaa 220 mand.
Om produktionen ytrer professor J. Vogt i 1897:
I 1896, det første aar, efterat jernbanen til Fauske-bruddene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
