- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
176

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

176

NORDLANDS AM f.

Den hvide dolomitmarmor fører ved Seljeli i Sørranen, ved
Kvandal i Skjerstad, ved Tjellebotn i Ofoten krystaller af
straalsten. Foruden straalsten er der i den nordlandske
dolomitmarmor lys kaliglimmer; mange steder er den nordlandske
dolomitmarmor temmelig fri for fremmede mineraler.

Ved bruddene paa Fauskeidet, ved Tortenli, Furuli, Djupvik
og ved Hekkel strand i Ofoten er mange blokke fri for
fremmede mineraler. Furuli-marmoren, som er hvid handelsmarmor,
er ogsaa fattig paa fremmede mineraler, dog er der nogle fine
sletter af lys glimmer.

Den nordlandske kalkspatmarmor forer vistnok ofte
fremmede mineraler, men hyppig kun i saa smaa mængder, at
marmoren er anvendelig. Saaledes holder den nordlandske
citrongule marmor og den røde marmor gjerne lidt kvarts,
glimmermineraler og fin rutil og jernglands. En grøn, kromførende
glimmer optræder i den rode kalkspatmarmor. En lys
kalkspatmarmor faar sin grønne farve af saadan kromholdig glimmer.
Kisene, særlig magnetkis, sætter brune flækker og gjor
marmoren ubrugbar.

De fleste marmorsorter indeholder noget grafit eller anden
kulholdig substans; jevnlig er der en organisk forbindelse, som
lugter ved slag, eller som virker farvende paa marmoren.
Dolomitmarmoren indeholder i regelen meget mindre organisk
substans end kalkspatmarmoren. Grafit er temmelig hyppig i
kalkspatmarmor.

I den nordlandske marmor er der hyppig et fint fordelt
kulstøv. Dette kulstøv fremkalder de graa og sorte schatteringer
lios marmoren.

Den meste kalkspatmarmor indeholder en ildelugtende,
flygtig forbindelse, som mærkes, naar marmoren slaaes istykker.
Saaledes lugter den lysegraa Ballangen-marmor stærkt ved slag.
De fieste marmorsorter lugter kun lidet eller slet ikke.
Desuden er der rodt eller blaat farvende organiske forbindelser.

Marmor, som er porøs, har en indskrænket anvendelse.
Meget porøs marmor kan ikke anvendes til bordskiver, thi
smudset lader sig ikke vaske bort, da det trænger ind i
selve stenen. Ved udvendig brug opsuger porøs sten smuds, og
desuden forvitrer den hurtig, bliver los og smuldrende. Lidt
porøs er al marmor, selv den carrariske, men en del marmor er
meget porøs. Slaaes blæk paa marmorens brudflade, saa suger
stærkt porøs marmor blækket hurtig ind, som trækpapir, paa
god marmor tørrer blækket paa stedet, medens lidet indsuges
omkring. .En blækklat paa poleret marmor bør, efter at blækket
er tørket, kunne vaskes bort. En del af den nordlandske mid-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0192.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free