- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
185

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HUSFLID OG INDUSTRI.

1 185

skibsjægter, hvilket byggeri tie drev i Salten fjord ens bund nær
sjøen. 8 å 9 saadanne smaa og store fartøier var under
bygning, da Schnitler var der. Disse fartøier kjøbtes ei alene af
folk i Nordland, men og af folk længere borte fra.

Bønderne bragte alene øksen at tilhugge baade planker til
jægter og bord eller brætter til huse og baade ; de kjendte ikke
noget til sagbrug.

Schnitler mente, at det kunde være godt, at her var en
bondesagmølle til at skjære 4, 6 og flere brætter af en sagstok,
hvoraf de ved øksen kun fik 1 eller 2. Herved ødelagdes megen
skog, som ved en sagmølle kunde spares og komme til njTtte.
Det var kongens ålmenning, hvoraf bønderne tog sit tømmer, og
skogen var, saavidt bønderne var gaaet med øksen, allerede
temmelig aftaget; dog, tilføier Schnitler, «vil dette Saug-Brug kun
være at fprstaae om Bords Skjørsel til indenlands Behov hjemme
i Nordland, ei til Udførsel ud af Landet, i Henseende at i denne
Provints Skougene ere rare, og ved Søe-Kanten og paa Øerne
deraf ingen haves».

Baadbyggeriet har været drevet som husflid, især paa
gaardene omkring i skogbygderne, tildels flere mil op i landet. Det
er den gren af husfliden, som lønner sig bedst.

Det er i skogbygderne Bindalen, Vefsen, Hemnes, Mo og
Saltdalen, at der bygges baade. Ranen og Saltdalen staar øverst;
alle baade fra Ranen er af gran, alle fra Saltdalen af furu.
Furubaadene fra Saltdalen er stærkere, men samtidig tyngre end
helgelandsbaadene. De af gran byggede baade er lettere og
elegantere end saltdalsbaadene og ansees i regelen for at være
bedre seilere. Hver af disse baadtyper har havt sine særegne
fordele. Baade fra Saltdalen var solidere, de fra Ranen lettere
og vakrere.

I 1887 byggedes den første listerbaad i Saltdalen paa
100 tdr. Nu bygges sjelden en femboring, medens der tidligere
kun byggedes nordlandsbaade.

Nordlandsbaadene tjærebrædes, men tjæren blandes forst
med harpiks, linolje og terpentin, forat baaden skal faa en
glindsende fin farve og glide let i våndet. Det øverste bord,
ripen, er grønmalet med rød og hvid rand, og stavnene er sorte.
En nordlandsbaad, som den ligger paa vaagen, høistavnet og
ravfarvet med maiede riper, er vakker, og folk vil gjerne have
baade med vakre linjer og stolt reisning.

Paa yttersiden af Lofoten benyttes under fisket nu næsten
udelukkende listerbaade. Almindelige linebaade, som laster fra
30 til 40 tdr., leveres fra Saltdalen uden seil og rig til en pris
af 300 kr. For garnbaade, der kan laste optil 70 tdr., faar man

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0201.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free