Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
NORDLANDS AM f.
Den saakaldte finneidbaad er en storbaadfornx med sneiseil,
i regelen med dæk eller halvdæk, oftest med ruf agter.
Femboringens bundlinjer er bibeholdt, og femboringens agterstavn er
afløst af en smukt formet hæk. Efterligningen af denne type er
leveret især fra baadbyggerierne i Salten.
Baadbyggeriet i Saltdalen vilde virke bedre for fiskeribedriftens
opkomst, dersom der blev anvendt mere studium paa bandenes
model, og dersom baadbyggeriet blev drevet mere med det maal
for oie at levere vakkert og velgjort arbeide, forsvarlige dimensioner
og mere udvalgte materialer, selv 0111 prisen derved maatte
forhoies.
Baadbyggerierne i Ranen liar leveret en hel række vakre
klinkbyggede storbaade. Men klinkbyggede storbande af gran kan
ikke siges at være solide farkoster for havfiske.
1 1876 kom til Henningsvær en kutter, udrustet af Svend
Foyn, for at drive torskefiske i Finmarken. I Henningsvær blev
fartøiet besigtiget af mange fiskere, og ikke mindst opsigt vakte
de nye amerikanske fiskerbaade, doryerne. Blandt fiskerne
herskede kun én mening om, at de amerikanske doryer hos os var
ubrugelige til sit øiemed, at sætte og trække liner i aaben sjø,
under vore forhold. Fiskerne spottede disse fladbundede «traug»,
som ikke kunde klare sig ved siden af en otring i rum sjø og
paa aabent hav.
Der gik da lang tid hen, før brugen af dory blev forsøgt
ved det norske havfiske. Paa Søndmøre optog man efter de
bohuslenske fiskere, som den tid med skoiter drev havfiske paa
Storeggen, brugen af deres bankbaad til sætning og trækning af
liner, og denne fandtes længe god til dette brug.
Imidlertid havde nordmænd i Amerika deltaget i havfiske og
kunde fortælle om den fiskerbaad, disse fiskerskonnerter benyttede.
Hver skonnert førte lette, fladbundede baade med sig paa dækket
i et antal af undertiden et helt dusin; det var et oiebliks’ sag
at sætte dem paa vandet, og de tog meget liden plads ombord,
da man kunde sætte den ene op i den anden ligesom æsker, og
der kunde sættes og trækkes line fra dem endog i ganske haardt
veir, blot med 2 mands besætning, idet folk til andøving kunde
undværes.
I 1892 blev, delvis med mandskab fra Søndmøre, foretaget
en fisketur paa bankerne langs kysten helt nordover til
Spitsbergen for at prøve, om her fandtes rige kveitebankar, og doryen
blev anvendt ved linefisket. Sondmøringer havde saaledes i 1892
anledning til at lære doryen at kjende, og det varede ikke længe,
for doryen helt fortrængte den bohuslenske bankbaad. Doryen
er nu ofte anvendt paa samme maade som ved de amerikanske
fiskerier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
