Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
NORDLANDS AM f.
Allerede de fund, som er gjort i gravhaugene, antyder en
forbindelse med fremmede lande. Naar der saaledes i en
grav-hang fra den ældre del af broncealderen i Bø i Steigen er
fundet sager af bronce, saa er allerede herved antydet en tidlig
forbindelse med fremmede lande, thi tin, der er en bestanddel af
broncen, er ikke udvundet i vort land, hvor tinertsen ikke
forekommer. De talrige fund fra den ældre som fra den yngre
jernalder med sager af jern, bronce, glas o. s. v. antyder ogsaa en
gammel forbindelse, og fra den ældste tid, som vor historie
omfatter, er der vidnesbyrd om en handelsforbindelse mellem
Nordland og udlandet. .
I det gamle af nordlændingen Øivind Skaldespilder forfattede
kvad, Häleygjatal, omtales en konge fra Haalogaland, Guölaug,
som herjede i Danmark. Øivind Skaldespilder, til hvem denne
beretning støtter sig, forudsætter efter dette, at man længe for
hans tid reiste fra Nordland til Danmark.
Haalogaland var utvilsomt et af de rigeste og mægtigste
fylker. Her boede mægtige slægter og flere store digtere. Det
fortælles, som netop omtalt, i Häleygjatal om kong Guölaug, at
han seilede til Danmark, og det samme fortælles om Gylaug;
det maa være omtrent i det 7de aarhundrede. Selv 0111 man
ikke vil tillægge disse vers i Häleygjatal synderlig historisk
værd, saa er dog versene digtede af Øivind Skaldespilder, ca.
995, og han har ingen betænkelighed havt ved at berette om
krigere, som drog til Danmark ca. 300 aar før hans tid, saa en
seilads fra Haalogaland til Danmark har vistnok fundet sted
meget tidlig.
Vikingetogene bragte Norge i forbindelse med Vesteuropa,
og med disse begyndte ogsaa handelen; thi vikingerne var ikke
blot krigere, men ogsaa kjøbmænd. Der kom ogsaa et
regelmæssigt og fredeligt handelssamkvem igang.
Allerede Thorolv Kveldulvsson, Harald Haarfagres samtidige,
drev fra Nordland handel paa England. Det siges udtiykkelig i
Egils saga, at han eiede Torget i Broniio og Sandnes paa Alsteno
og havde folk paa sildefiske og folk paa skreifiske i Lofoten;
ligesaa var det ham, som indkrævede finneskatten.
Det heder da, at han udrustede et skib, som blev ladet
med skrei, huder og skindvarer, og hans betroede mand, Torgils
Gjallande, seilede med skibet til England, gjorde en god handel og kom
tilbage med hvede, honning, vin og klæde. Dette var i aaret 875.
Selv om beretningen i Egils saga, hvilken er fra omkring 1200,
ikke kan forudsættes nøiagtig at have opbevaret traditionen om
ladningerne i Thorolvs skibe, saa viser beretningen ialfald, hvad
der fra Nordland tidlig sendtes til England, og disse varer
stemmer i det hele med de, som flere aarhundreder senere efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
