Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
NORDLANDS AM f.
det sydlige Norge og hentet korn der. Dette fortælles ogsaa
udtrykkelig i Olav den helliges saga i beretningen om Asbjørn
Selsbane fra Trondenes, som holdt tre store gjæstebud om aaret,
og da i en række af aar kornet slog feil, saa blev det vanskeligt
at skaffe korn, især da Olav den hellige havde forbudt at fore
korn, malt og mel søndenfra nord i landet. (Smlgn. Tromsø amts
beskrivelse, bind I, pag. 569). Dette forbud viser, at en udførsel af
korn foregik til det nordlige Norge og i saa stor mængde, at
det kunde i somme aar volde mangel sydpaa.
Foruden tørfisk er der, som berørt, ogsaa udført skind, dels
det skind, som erhvervedes ved jagt inden selve amtet, dels det,
som kom ind i finneskat, og dels det, som hentedes paa
bjarme-landsfærderne. Paa disse sidste var det især skind, som hentedes.
Det fortælles i Heimskringla om Thore Hund, at han havde
tønder fulde af graaskind (ekornskind), bæver og sobel (maar). Med
dem kom han til Vågar, da han blev stevnet til ting, men da
han skulde reise, styrede han ud Vestfjorden og drog sydover
til England med sit skib.
Paa Olav den helliges og Thore Hunds tid samledes eu stor
flaade i Vågar, saa fisket da var fuldt udviklet. Da Olav Kyrre
(1047—83) havde anlagt Bergen, voksede denne by hurtig op,
og saa begyndte en stadig handelsforbindelse mellem Norge og
England. Denne handel fik betydning. Thi fra Bergen
udførtes næsten al tørfisk, og Nordland havde det rigeste
skreifiske.
Allerede tidlig, efterat Bergen blev anlagt af Olav Kyrre
omkring aarene 1070—75, synes handelen med torfisk at have
taget veien over denne by. Heimskringla fortæller i Olav
Kyrres saga, at da kong Olav havde anlagt Bergen, nedsatte der sig
snart mange rige mænd i byen, og der kom mange kjøbmænd
did fra fremmede lande.
Dette stemmer med, hvad der berettes af den normanniske
munk Ordrik Vitalis, der var født 1075 eller paa den tid, Bergen
anlagdes; det heder, at Bergen besøgtes af folk fra alle kanter,
hvilke bragte rigdomme til landet.
Orkneyinga saga beretter, at ved Kale Kolssøns ankomst var
der i Bergen «en mængde mennesker baade nord og syd fra
landet og mange fra andre lande, som havde bragt megen
rigdom did» (1127).
Det har da sandsynligvis allerede tidlig, kort efter at Bergen
blev en by, blevet skik, at nordlændigerne seilede med sin fisk
kun til Bergen og Nidaros, hvor der da om vaaren og sommeren
kom skibe, der udførte tørfisken, især til England.
Snart begyndte ogsaa kongerne at tage sig af Lofotfisket.
Kong Øistein omtaler i sin strid med broderen Sigurd Jorsalfar,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
