Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208
NORDLANDS AM f.
som laa nord for Bergen, fik hanseaterne aldrig oprettet noget
kontor.
Norge blev paa den tid, da den gamle norske kongeæt dode
ud, afhængig af Danmark og Sverige, og økonomisk af
hanseaterne. Men dette skede ikke med engang.
Hanseaterne maatte lidt efter lidt kjæmpe sig frem til sin
magt i Norge. Kampen var langvarigere end i noget andet land.
Paa grund af sin rigdom, sine udstrakte forbindelser og sin
overlegne organisation kunde hanseaterne tilslut knække den norske
handelsstand, og man havde intet at stille op mod dem. De
norske kongers afspærringspolitik vidner fra begyndelsen af om
klogskab og forsigtighed, men maatte tilslut blive
skjæbne-svanger, idet de rettigheder, som var tiltænkt de norske byer,
kom de fremmede, i Bergen bosatte tyske kjøbmænd tilgode.
Paa de strenge bestemmelser om handelen holdt de norske
konger fast i hele det 14de aarhundrede, og de friheder, tyskerne
fik, maatte de selv tage sig. Vintersiddernes antal forøgedes
efterhaanden, og tyskerne organiserede i de norske byer faktorier
med egen jurisdiktion, som et slags selvstyret samfund.
De privilegier, tyskerne fik, var faa og intetsigende, og deres
stilling i Norge, deres kontorer og faktorier fik aldrig nogen
officiel anerkjendelse. Derfor vedblev de at være en ståt i
staten. De tyske kjøbmænd levede for sig selv, ugifte, fulde af
foragt for det land, de boede i. Hvad de tjente, det kom ikke
Norge men Tyskland tilgode. Tilfældig omstændigheder stødte
til, som den sorte død, der ved midten af det 14de aarhundrede
herjede Norge og først og fremst hjemsøgte byerne, hvor
befolkningen var tættest.
Efter midten af det 14de aarhundrede kan vi regne
hanseaterne for fast bosatte i Bergen. Fra sit «kontor» i Bergen og
sine faktorier i Tønsberg og Oslo styrede de vort lands handel.
Det tyske kontor samlede sidst i det 14de og forst i
det 15de aarhundrede det meste af Bergens handel i sine
hænder, derved kom det til at nyde godt af den norske
handelspolitik, der samlede al handel i stæderne. Den indfødte norske
handelsstand i stæderne kunde ikke holde sig, og
handelsvirksomheden i lauddistrikterne standsede.
De stadig gjentagne forbud mod at seile nordenfor Bergen
hindrede ikke de hanseatiske kjøbmænd i at tilrive sig
Nordlandshandelen, al den stund nordlændingerne maatte bringe sin
fisk did. I 1444 blev det bestemt, at ingen nordmand skulde
losse sine varer uden i de norske kjøbmænds huse, men dette
synes ikke at have fremkaldt nogen synderlig forandring.
’ Englænderne sogte at trænge sig ind i nordlandshandelen.
I 1420 kom to store engelske skibe til Haalogaland for at kjob-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
