Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
NORDLANDS AM f.
borger, nordfar eller finmarksfar, skal handle med en andens
skyldner».
Dette forbud var saalydende:
«Ingen Borger af Nord-Far eller Finmarks-Far skal handle
med en Andens skyldmænd al den Stund de kunde have
Forening udi Handel og Kjob; hvem det gjorde, skulde staae den
Anden til Rette derfor der i Landet eller udi Bergen efter gamle
Sædvane, uden at have Seddel fra deres Udredere, som de seneste
tog hos, og fra ham er forlovet. Saafremt Nogen herimod gjør,
da skal den, som udborget haver, miste sit Gods og i lige Maade
bode otte Øretugir og tretten Mark.»
Ved privilegiet af 1562 og forbudet af 1572 kom
nordlæn-dingerne i kjobmændenes magt. Prisen paa de udførte varer
faldt eller beroede paa de bergenske kjobmænds forgodtbefindende,
medens prisen paa de indførte varer steg; især i Finmarken blev
det nod, og den norske befolkning aftog stærkt.
Hvor stor udførselen af tørfisk var i hausaens bedste tid,
videsikke, men forfatteren af den «norske So» (1584) beretter, at
paa hans tid var kontorets stilling langt daarligere end tidligere,
men mangen stue paa Bryggen havde dengang fra 10 000 til
50 000 vog fisk udestaaende hos nordfarerne. Fangsten maa
have været stor og omsætningen betydelig, hvis dette er rigtigt.
Ifølge Bergenhus’ lensregnskab for 1566—67 udgjorde
kronens indtægt af Nordland og Finmarken alene i tørfisk over
5 000 vog (90000 kg.). Bergen blev, efter lensregnskabet for
1597—98 anlobet af 209 skibe fra hansestæderne, som havde
sin handel og brug paa kontoret. Den direkte udførsel, som
hollænderne i det 15de og 16de aarhundrede havde faaet istand
fra Lofoten og Vesteraalen, har neppe været af nogen betydning.
Nordlændingernes kaar i det 16de og 17de aarhundrede var
haarde. Fogderne var haarde, og hanseaterne var strenge, og
alle søgte saavidt muligt at kare til sig, ogsaa ved uredelige
midler, efter skildringerne fra den tid.
Befolkningen ankede over den overvægt, som fogderne tog
ved skatteindkrævningen. Nordlændingerne ydede de fleste
skatter og afgifter i fiskevarer; med fisk betaltes ledingsskatten,
landskyld af krongods, tiende til kongen og geistligheden,
lagmands-told o. s. v.; og fogderne modtog den store mængde fisk, som kunde
gaa op til den samlede vægt af 90 000 kg., foruden andre nordlandske
varer. Var fisken ikke tor, naar den leveredes, og det var vel
ofte tilfældet, blev oppebørselsbetjenten nødt til at tage adskillig
overvægt for ikke at komme tilkort, naar fisken efter flere
maaneder afleveredes paa slottet i Bergen. Fra fisken var
modtaget hos den skattepligtige og til afleveringen tørredes fisken og
letnede selvfølgelig i vægt. Desuden brugtes der paa slottet i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
