Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSFART.
241
Han det under Lofotfisket. Naar Lofotfisket begynder, men særlig
mod slutningen af marts, da pengene kommer ind, møder der frem
til fiskeværene alle mulige slags handelsmænd. Der handles da
overalt, i land som paa sjø, i rorboder og kramboder, i telte og skur.
Dampskibene bringer kasser, fyldte med beklædningsgjenstande,
tøier og luksusgjenstande, der pakkes ud og fremstilles til
beskuelse. Kræmmerne roser sine varer, mens de uafbrudt tramper med
benene for kulden. Stilfærdige boghandlere gaar fra hytte til hytte
med sine grønne blikskrin; urmagere, skomagere og andre gjør
gode forretninger, talrige fotografer «tar af», musikanter blæser
i sine messinghorn o. s. v.
Der sørges ogsaa for aandelig føde af profeter og
hjemmelavede præster, emissærer baade for den indre og ydre mission,
agenter for forskjellige dissentersamfund o. s. v.
Paa boder hænger skilter med paaskrift: Her sælges varm
og kold mad, melk, kaffe, brus. Det kan hænde, at brave folk,
paa hvis diskretion man kan stole, kan faa mere, end der staar
paa skiltet.
Handel drives ogsaa paa sjøen ; her er flydende kramboder,
hvor man kan kjøbe taugværk og manufakturvarer; korn og mel
har flere af sorlændingernes fartøier ombord, og her er i enkelte
vær flydende bagerier.
Saltet skjæl tilføres i større mængder fra Vestlandet og
benyttes som lineagn. Somme aar gjor skjælhandlerne gode
forretninger; de har faaet indtil 30 kr. for en fjerding agn.
I)e omreisende handelsfolk sælger mest kontant under
Lofotfisket, de fastboende sætter ofte ud paa kredit, til fisket
er slut.
Urhandlerne, der ogsaa kaldtes urjøder, horte ofte til folk af
mosaisk troesbekjendelse, og de drev gjerne sin geschæft om
søndagene. Naar mandskaberne i rorboderne nød sin middagsro
efter de anstrengende dage, sloges døren op, ubudne trængte ind
fremmede mænd, som med fremmedartet skingrende stemme
vækkede de sovende, idet de raabte ud sine ure.
Urene var ofte af ringe værdi, i mange tilfælde dog
brugbare.
Omførselshandel omfatter blandt andet den gamle
skræppe-handel og salg fra fartøi eller baad, midlertidig opførte eller
transportable boder og telte eller andet midlertidigt oplag eller
udsalgslokale, der af sælgeren kan benyttes som saadant til
enkelte tider af aaret.
Af interesse for fiskeridistrikterne er den bestemmelse i
handelsloven af 1907, at lommeure ikke af nogen maa sælges
ved omførsel.
Omførselshandelen med ure har været en ulempe for folk.
16 — Nordlands amt II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
