Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSFART.
253
sin forrige ret. Han skulde ogsaa, hvis han ikke havde
skibs-rum nok, faa en anden jægt fragtet. Varerne skulde anmeldes
2—3 maaneder i forveien, og befragterne skulde hjælpe til baade
med ladning og losning og med at sætte jægten paa land om
høsten. I hyre skulde en «befaren mand» have 7l/s rdlr. for en
føring tor fisk, men 6 rdlr. for en foring tøndegods, en «ubefaren
mand» henholdsvis 6 og 5 rdlr. Paa mindre jægter var hyren
noget mindre.
Jægtereglerne indskjærper tilslut, at «saasom jægtebruget
ansees som et bondebrug, saa bør ingen af betjentene, enten
geistlig eller verdslig, ei heller proprietærer eller borgere holde
bygdefar»; kun sine egne varer kunde de føre i egne skibe. At
reglerne ikke altid blev overholdt, derom bærer de nordlandske
thingprotokoller vidnesbyrd, og det sees, at endog den ene
svoger klager over den anden, fordi han har «trængt sig ind i
hans bygdefar».
Det var amtmand Ove Schielderup, som forfattede de af
regjeringen i 1739 approberede jægteartikler, der medførte større
orden.
Det var især provsterne, som havde tilegnet sig ret til
jægtebrug, og de erhvervede sig derved formue og forøgede ogsaa
sin anseelse og myndighed blandt menigheden, hos hvem en
skipper altid havde meget at sige, da bondens velfærd beroede
paa, at reisen til Bergen gik godt.
En sondag efter prædiken lod menigheden ved klokkeren
provsten Schielderup i Hammerø underrette om, at hans jægt
var for affælddig til, at de turde betro sit gods til den paa
reisen til Bergen. De hverken kunde eller vilde sætte den paa
sjøen. Provsten tiltalte da menigheden saaledes: «Jeg er jeres
præst, da skal 1 høre mig, jeg er jeres provst, da skal I adlyde
mig, men som jeres skipper befaler jeg.» Han fik da jægten
paa vandet.
Jægterne byggedes især i Ranen, men ogsaa i Hemnes,
Vefsen og Saltdalen var der mindre jægtebyggerier. I Beieren
byggedes ogsaa den slags fartøier.
Antallet af jægter var i Kristian IV’s tid 100. Der
foretoges nemlig en optælling af de nordlandske jægter under
Kristian IV i 1631, da der paa hver jægt blev lagt en told af Vs
ort fer hver «smal læst gods». Beløbet skulde anvendes til
bygningen af nyboder udenfor Kjøbenhavn. Optællingen holdtes i
Bergen, og listen viser, at der i Nordlandene var 100 jægter paa
tilsammen 6037/i2 læst. Af disse jægter var der i Helgeland 27,.
Salten 26, Senjen 22, Lofoten 16 og i Vesteraalen 9, og den
hele jægtetold, som svaredes, udgjorde 112 rdlr. 3 skill.
I slutningen af det 17de aarhundrede var der i Ranen «.S
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
