Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258
NORDLANDS AM f.
gruncl af den lange vei eller af audre grunde kun gjorde én
reise om aaret.
Man regnede 100 jægter i hver stevne, men Sagen og Foss
angiver i Bergens beskrivelse i 1824, at der da kun kom 40 til
50 jægter i förste og 70 til 80 i anden stevne.
I første stevne forte jægterne tran og rogn og noget fisk
fra det foregaaende aars sommerfiske og hostfiske. 1 anden
stevne kom hovedmængden af torfisken.
Med jægterne fulgte ofte handelsmænd og embedsmænd,
som var ansatte i Nordland, ligesom de unge nordlændinger af
begge kjøn, som skulde fuldende sin uddannelse sydpaa.
Bekvemmelighederne ombord var ikke mange; kahytten
eller «vængen», som den almindelig kaldtes, var liden og trang,
men man kjendte intet bedre og fandt sig tilfreds med
befordringen.
Christian Fredrik gav som prinsregent under 27de februar
1814 et reskript om et eget orlogs- og koffardiflag for Norge.
Flaget skulde være rodt med et hvidt kors og med den norske
løve med hellebard i gul farve i øverste afsnit. Dette flag
holdt sig paa nordlands jægterne endnu ud i firtiaarene.
Føreren af nordlandsjægten havde i regelen sin kundskab
om seilads kun gjennem erfaring. I hukommelsen havde han
kart og kurs; hver havn, hver holme, hvert skjær og hver grund
langs den hele led skulde erindres; han havde intet andet
hjælpemiddel end hukommelsen. I de lange sommerdage og lyse
nætter, da «landkjending» ikke er vanskelig, og alle med og mærker
kunde sees, og havn heller ikke sogtes om aftenen, var opgaven
lettere, men i en stormfuld liostaften, naar havn maatte findes
i mulm og mørke, kunde den mindste feil foraarsage tab af liv
og fartøi.
Fra Bjørnør til forbi Nordkap var der for opmaalingen i 1828
til 1844 ikke noget kystkart. Langs hele nordlandskysten var
der for 1857 intet fyr, intet underlandsmærke. Den 25de april
1807 sendtes et andragende til Nordlands amt om et blusfyr paa
øen Røst, men der kom intet ud af det.
Styrmand eller kjendtmand var oftest forenet i én person.
Jægtens eier kaldtes skipper; styrmanden havde befalingen
ombord; af og til var eieren ogsaa styrmand, men som regel
var han kun, hvad der kaldes supercargo. Forretningerne med
lastens afsætning og indkjob besørgedes af ham. Naar
handelsmanden var jægteeier, fulgte ofte en af sønnerne med som
skipper.
Opholdet i Bergen under stevnen var lykkelige dage for den
unge nordlænding. Med egne øine fik han se alle disse
mærkværdigheder, som han i sin fjerne hjembygd havde hort tale om,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
