Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262
NORDLANDS AM f.
oc sparsommelige, men lefue formeget ofuerflødeligen met
Drucken-skab oc i andre Maader. Oc mand kand om Vinteren faa Miød
oc Tydsktoel til-kiøbs i Nordland, oc den Tid om Aaret, som
mand neppelig kand faa det udi Bergen eller Oslo.»
Jens Lauritzsøn Wolff angiver i «Norrigia Illustrata» (1651)
stevnernes antal til 2, og det var ikke alene nordlændinger, som
kom til stevnen. Han skriver:
«Der holdes udi Bergen om Sommeren tvende Kjobstevner,
den förste (som de kalde For-Stevnen) angaar imod Pintzedags
Tid, og varer til noget efter Pintzedag, til denne Stevne kommer
Nordmøringerne, Sudmøringerne, Nordfjoringer, Sundfjoringer og
andre Nordske med deris gode Vare, som er tørre Langer,
Rot-skjæring, Buckskind, Huder, Talle, Tran, saltet Fisk, Bord eller
Deller, Tierre, Næfver og andet meere, og naar denne Stevne
haver ende, da haver de paa Bryggen ikke meget at bestille,
men tage sig deris forordnede Spil for. Den anden Kjøbstevne,
som er meget større, angaar om St. Olufs Dags Tid, da
indkommer nogle hundrede Nordfarer med deris store Jagter,
undertiden noget fulde og vel ladde med den kostelige tørre Fisk, som
kaldes Langer (hvilke ere dyrer end anden tor Fisk, fordi det slags
Fisk holder sig meget bedre paa lange Reyser, som til Spanien,
Ost- og Vest- Indien, den fortærts ikke af Midder), Rotskj æring,
Rundfisk, Tran, Raf, Reekling, saltet Fisk, saltet Lax, sorte og
rode Ræfve, Befver, Otterskind og Graaverck, der foruden føres
did Kongl. Mayestets Rettighed af Nordlandene af hvilke en deel
forhandlis til det troflquerende Borgerskab i Bergen, og en deel
paa Bryggen, hvorfor Fogderne skal gjöre Regnskab.»
Petter Dass klager i «Nordlands Trompet» over, at
bergens-stevnerne ialfald i Ranen da var i forfald:
Fem seilende Jægter de havde paa Gang,
Da vanked i Ranen baad’ Langspil og Sang,
Og ingen der hortes at sørge,
Imedens at Jægterne holdtes i Brug,
Da fattedes Bonden ei Mel eller Rug,
Der vanked en herlig Tilføring.
Almuens C’redit stod i Bergen ved Lav;
Nu tager (len Næring alt dagligen af,
Seiladsen med al sin Behoring;
Mens Bønderne seiled og Jægterne for,
Da stod ogsaa Nordland i deiligste Flor,
Men anderleds lyder nu Piben;
Thi Verden sin Pels har nu snoet omkring,
De strippende jager saa kunstrig i Ring,
At Bonden er kommen i Kniben.
En Bonde hos anden Udredning for tog.
Nu staar de tilsammen i Kræmmerens Bog
Til begge sin’ øren gjeldbunden!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
