Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278
NORDLANDS AM f.
I Salten bruges ikke l for rÖ, men derimod bruges nok tykt
l for l indtil Steigen og Folden.
Det tykke l forekommer ikke fra Hammerø og Tysfjorden
og nordover, naar undtages, at der findes en tilnærmelse dertil
efter s, som for eksempel i slaa og undertiden efter andre
konsonanter, for eksempel flat (flad).
Det er i det hele usikkerhed i udtalen, hvilket vistnok
kommer af befolkningens større bevægelighed i dette amt og den
stærke indflytning, som kan have bidraget til ændringer i den
oprindelige udtale, og denne er undertiden paavirket af
skriftformerne. Steigen er det nordligste herred, hvor den
oprindelige befolkning udtaler l som tykt l i udlyden, medens
benyttelsen af denne lyd til gjengivelse af oprindeligt rÖ allerede
ophører længere syd og vel egentlig ikke naar længere end til de
allersydligste herreder i Salten fogderi. Men den stærke
indvandring fra Helgeland og Trondelagen har bevirket, at brugen
af tykt l i begge disse tilfælde nu er blevet meget udbredt, hvor
den oprindelig ikke har hort hjemme, saa at det beror paa,
hvilke personer fra samme bygd man træffer, hvilken udtale der
opgives. Brugen af tykt l i si, kl o. lign. forbindelser gaar
derimod længere nordover, men om grændserne for denne brug
synes der ogsaa at være nogen usikkerhed.
LI, nn og (ld udtales paa en særegen maade, som om det
indeholdt et i eller j. I nd, ng og ld udtales ikke d, men det
bliver til nn og II med den i-holdige iidtale, saa at land udtales
nogenlunde som lainn.
rn bliver i mange ord til n med f holdig udtale, bjørn bliver
saaledes bjoinn.
Bite (en bid, mundfuld) udtales bitte, drope (draabe) udtales
droppe, mol (banke smaa sten) udtales moll, det vil sige, at de
aabne vokaler udtales ofte kort, som om den paafølgende
konsonant var fordoblet.
Et gjennemgaaende træk for hele amtet er tilboieligheden
til at bevare gammelt a i enden af svage femininer heller end
i enden af verber; de siger saaledes bjølla (bjelde), visa (vise),
faarra (furu), men finn, kast, levv for finde, kaste og leve.
Formerne inte, itte og ikje forekommer, inte især paa
Helgeland.
Pronomenet det heder i Nordland mest dæ og da, vekslende
■med de.
Flertalspronomenet de heder i det sydligere Nordland
sædvanlig di, og i afhængighedsform dæm, i Lofoten bruges dæm
■ogsaa som subjekt.
Præpositionerne gjennem og mellem mister m og heder i Sondre
Helgeland jønaa og niyllaa, nordligere jona og mylla.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
