Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280
NORDLANDS AM f.
Det svage feminin har i bestemt form «a» (visa), nogle
steder «o» (viso), og i flertal almindeligst, «o», men ellers «e, aa,
aar» (visa, vise, visaa, visaar).
Dativ bruges tildels i ental, men sjelden i flertal.
Den nordlandske maalgren deler sig atter i mindre grene,
som dog er noget vanskelig at adskille. Den mærkeligste er
vistnok den, som tilhorer den indre del af Helgeland og Salten,
hvoraf følgende former kan mærkes.
Det svage feminin har i ubestemt fonn tildels a, saaledes
ei klokka (ellers klokk’) eller ei visa (ellers vis’), men i bestemt
form: o (klokko, viso), i flertal aar, i bestemt form aan (klokkaar,
klokkaan); det sidste gjælder kun for Helgeland.
Det svage maskulin har i dativ o (paa laavo, i hago, i kjolo).
Lydene k og g bliver bløde i de stærke hankjønsord (stokkjen,
skogjen), men ikke i de svage (hage, bakke, skugge).
For Nordland er der opstillet tre dialektgrupper, nemlig
Helgelands, Salten og Lofotens samt Tromsø amts.
I Vefsen, hvor der tales helgelandsk dialekt, adskilles
hun-kjon i bestemt form, saaledes at det stærke hunkjon har «æ»
(skaal’æ, markj’æ), men det andet har o (viso).
Ligeledes har det stærke maskulin i dativ «æ» (for
eksempel i baat’æ, mæ stav’æ.)
I disse former med æ (e) og o har det vefsenske maal en
mærkelig lighed med det hardangerske og vossiske, og i flertal
med aar har det en tilnærmelse til gammelnorsk.
Naar p, t eller k forekommer som korte efter en lang vokal,
udtales de henimod b, d og g.
I Salten har de stærke hankjønsord «a» (skaal’a, markj’a),
og dativ af det stærke maskulin ligeledes «a» (i baat’a, mce
stav’a).
I Lofoten er dialekten ustø. Tykt l forekommer ikke.
Sprogprøver. En af de ældste sprogprøver fra Nordland er
den, som Petter Dass meddeler i sin «Nordlands Trompet», hvor
han indfører en nordlandsk bonde, der taler dialekten under en
retstvist i en henvendelse til sorenskriveren :
Han sagde: Go Skrivar, eg hæve ei Sag
Angaaende meg og min Granne.
I gjær nu saa vel, at I græi os den ut:
Eg kjohte ei Moll-Kvæin og Grannen eit Skjut,
I Fælleslag skulle di stande;
Eg sa: min go Granne, bruk Kvæinna me meg,
Saa gaar eg Halvparten i Skjute me deg,
Og bytte saa, kva vi forkværva.
Saa kom eg for Skaen, eg seia da maa,
(Gu naa den, som Kors og Motgangen fæli paa!) —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
