Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33(5
NORDLANDS AMT.
Der er nu amtssygehuse paa Søvik i Alstahaug, i Bodø, paa
Gravdal i Buksnes og paa Stokmarknes i Hadsel. Følgende steder
er sygehuse desuden i virksomhed under Lofotfisket: Skraaven,
Ka-belvaag og Henningsvær, alle i Østlofoten distrikt, Steine i Buksnes,
Reine og Værø i Flakstad. I Mosjøen i Vefsen samt i Xesne er
der et lidet sygehus. Ved Sulitelma kobberværk i Fauske er et
sygehus og epidemilazaret. I Narvik kom i 1904 et lazaret i
brug. I Bodin ligger Rønvik sindssygeasyl-, i Bodø by er der
tillige et lidet, leiet lokale til epidemilazaret.
Der er nogle badeindretninger i amtet. I Mosjøen er der en
varmtbadanstalt. I Bodø er et folkebad i folkeskolen. Paa
Stokmarknes sygehus kan erholdes bad. Paa Fauske er der oprettet et
badehus for karbad.
Apotheker er der i Bronnø, Mosjoen, Bodø, Narvik, Kabelvaag
og Stokmarknes.
Nordlands amt var uden læger, indtil det nordlandske
me-dicinalfond oprettedes ved reskript af 12te februar 1790. Af
indtægterne skulde istandbringes et sygehus for dem, som var
befængt med venerisk syge, og en læge (medicusj med assistent
(feldskj ær svend) skulde ansættes.
Finmarken havde i 1775 faaet en kirurg, og i 1790 fik
Senjen en kirurg og Tromsø en kirurg. Kirurgerne var ikke saa
vel studeret som de egentlige læger (medici), men de behandlede
saar og benbrud og fik efter 1774, efter en eksamen, ogsaa ret
til at behandle andre sygdomme.
Til bestridelse af udgifterne ved sygehuset lagdes en afgift
paa tørrede og saltede fiskevarer, som udførtes fra Nordlandene,
hvilken afgift forst indkrævedes af lensmændene, men senere
indkasseredes de af toldvæsenet. Af fondets indtægter blev
senere oprettet et sygehus i Bodo præstegjeld, og de nordlandske
distriktslæger lønnedes af fondet.
Der blev vistnok i 1790 ansat en medikus for amtet, G. Jessen,
men han forlod sommeren 1792 embedet. Efter reskript af Ilte
august 1794 blev dette embede ophævet og et distriktskirurgiat
oprettet istedet.
Leopold von Buch omtaler i 1807, at der i Bodo var et
stort og vakkert lazaret for Nordlands syge.
Der blev i 1815 foreslaaet oprettet embedslæger i Nordland,
hvor udgifterne bares af medicinalfondet, og i Finmarken, hvor
udgifterne udrededes af brændevinsafgiften, men det blev
dengang ikke til noget.
I 1825 oprettedes 2 nye distriktskirurgiater, et i Helgeland
og et i Lofoten og Vesteraalen, saa at der var tre distrikter,
Helgeland, Salten og Lofoten—Vesteraalen—Andenes, og i 1836
deltes dette sidste distrikt i to, Lofoten og Vesteraalen—Andenes,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
