Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33(5 NORDLANDS AMT.
Hun klines paa Fladbrød i Steden for Smør,
Saa stryger han Flabben og visker den tor
Og reiser hel glad til sin Hytte.
Han takker den Danmand, ham solgte den Sild,
Og spanker paa Gulvet høibenet og gild,
Som havde han fanget et Bytte.
Flyndre og kveite og den af kveiten lagede rækling og rav
faldt mere i Petter Dass’s smag end den sure sild:
Nu vel an! hvad gjør du, min digtende Pen!
Se til, at du slaar ei af Tankerne hen
I)e Flynder og Kveiter hin’ fede!
Du vedst jo vel, der er den deiligste Fisk,
Med hvilken Vor Herre begaver vor Disk
Og Dugen for os monne brede.
Man skjær hendes Ryg udi Kæklinger brav,
Af Finnerne skjæres den dryppende Kav,
Saa fed saasom Smør til at smage:
Eu Spise, der vel er Berømmelse værd,
Kan bæres paa Fadet for læg Mand og Lærd.
Det skal dennem noksom behage.
Kveite ansees endnu i Nordland som en hoitidskost.
Paa mange steder i Nordland var kveite en staaende ret.
Kvelden for bryllupsdagen og julekvelden maatte den ikke mangle
paa bordet; thi da skulde den husfader, som ikke havde sørget
for at skaffe kveite tilveie, lide en slem medfart, «sidde i
lunnen», det vil sige bindes fast til de stokke i baadstøen,
hvorpaa man trækker baaden op paa land, og der skulde han sidde
en kold høstkveld, «mens sjøen flor op og falder ud». I regelen
indskrænkedes tugtelsen til, at kvinderne, naar de kom ned til
stranden efter kogning, bandt en snor med en krog i enden
fast i lunnen og heftede saa krogen fast i husbondens eller
tjenesteguttens klæder. For at værge sig sorgede altid
husfaderen for, at der i sjøboden fandtes et stykke rav, nogle
ræklings-kast eller endel skaarkveite, hvis man da ikke havde været saa
heldig at faa en kveite, som kunde «frelse manden ud af
lunnen» ; alle i huset skulde være «kveitemæt» om julekvelden.
Kveiten serveredes paa forskjellige maader. Kaven spistes
til brød; var den meget fed, stegtes den paa gløder. Rækling
og skaarkveite blev kun stegte, naar de ikke var fuldkommen
tørre. Torret skaarkveite og det magreste af raven blev
undertiden kogt i suppe, den saakaldte sporlemssuppe. I fersk
tilstand serveredes kveiten kogt, aldrig stegt.
Mod den skabbede steinbit har Dass ingen fordom; den er
b?dre end den ser ud til, siger han:
Du bedre dog bliver i Rønen end Sjun,
Er sagte saa god som indstoppet Kallun
I Tarmers indviklede Poser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
