Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33(5
NORDLANDS AMT.
Vi bod vore Grander til Gjæst der oppaa,
Den spækrund’ Amoring befaldt dennem saa,
De slikked’ baad’ Finger og Tunge.
Molje, som er kogt lever med fladbrod, har været en yndet
let, og Dass omtaler den ikke, uden at fortælle, at de sprænger
sin mave med molje. Saaledes:
Du mindes vel selver, livor længe det er
Vi haver her ligget i Vær og i Skjær
Og sprængt vores Mave med Molje.
Et andet sted heder det:
Saa kogte de Lever, naar Folket var svang (sulten),
Saa straksen kom Kjedler og Møljen paagang,
Man trode, de skulde sig sprænget.
Molje tilberedes saaledes: Man lægger et mangedobbelt lag
fladbrod i fadet, slaar varm suppe ovenpaa, som hældes af, naar
brødet er gjeniiemblodet, saa røres med en ske brødet 0111 til grød,
derefter lieldes fedt af den kogte lever i, og der røres igjen; derpaa
kommer man sirup og endelig noget eddike, idet man stadig rorer.
Dette er den saakaldte skemolje, medens almindelig molje er
opblødt fladbrod, som dyppes i det varme leverfedt, eller man lægger
kogte leverstykker indi. Denne slags mølje er den hyppigst
benyttede, da skemolje er sen at lage.
Til fladbrød og lefser anvendtes rugmel fra Bergen, skjønt
det var dyrere end kornemel eller bygmel; aarsagen hertil
angiver Dass at være den, at fladbrød af rugmel var seigere,
naar det lagdes ned i madkisten, medens brødet af bygmelet
gik istykker:
De fleste forsyner sin’ Huser med Mel,
Som hentes fra Bergen en temmelig Del,
Saa meget som Jægterne bærer;
Det Mel fra Kjobstæden er malet af Hug,
Som sættes og bruges paa alle Mands Dug,
Men Korne Mel ingen Mand kjober.
Nu maatte man spörge: hvad er det for Vis?
Hvi kjøbes ei det, som er lettest af Pris
Og mindst for den fattig oplober?
Man ved, hos Kjobmænder er gangbare Lob,
At Bug er langt, dyrer’ end Kornet i Kjøb;
Den fattige Fisker vel kunde
Et bvgbaget Brod underlægge sin Tand,
Og heller betænke sin gjældbunden Stand,
End leve med lækkere Munde.
Her svares: saavidt jeg er Landet bekandt,
Vor Nordlands Almue med Fladbrod er vant,
Som bages i tyndeste Kager;
Vil man i Madkisten det have nedlagt,
Da skikker sig bedst det, som tyndest er bagtr
Naar man det i Skrukker optager.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
