Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNER OG RENAVL.
349
I 1848 var der endel finner i Hadsel, omtrent 18—20
familier, som i mange aar havde været bosatte der, og som lig
pr æs tegj eldets øvrige indvaanere drev fiskeri og fædrift. De gamle
talte da som oftest finsk indbyrdes, men alle var kyndige i det
norske sprog.
Af finner var der i 1848 i Øksnes endel familier, som i tidens
lob ved ægteskab og paa anden maade var sammensmeltede
med de norske, saa at de da ikke mere kunde henføres til et
særegent folkeslag; de talte almindelig ikke det finske sprog til
dagligdags.
I Bø var der i 1848 7 finnefamilier, som talte sit
moders-maal indbyrdes; der var ingen fjeldfinner og i lang tid havde
der ingen indvandring været.
I Vaagan sogn var der i 1725 kun nogle faa sjøfinner ved
Kvan kjosen; de nærede sig baade af sine ren og af sjøen.
Kvan-kjosen er en gaard, som nu ligger i Lødingen ved en fra
Øksfjord paa Hinnøen indgaaende vik.
I Vaagan sogn med Gimsø angives i 1769 40 fjeldfinner.
I hele Lofoten og Vesteraalen var der i 1900 149 finner, som
alle talte norsk.
I de 3 fjorde, Ædfjord, Skraavkjosen og Tysfjorden, som i
1724 alle hørte til Lødingen, var der over 600 finner. De havde
alle jord og ryduingspladse. Tysfjorden, heder det, kroger sig i
mange smaa fjorde. 1 Tysfjorden var de fleste finner, som boede
rundt omkring, mest i Mandfjord og paa Ulløen (Hulløen). En
snes nordmænd boede ogsaa herude blandt finnerne, og finnerne
var her i mere ære og kjærlighed hos nordmændene end andre
steder i Nordlandene.
De forstod alle norsk, heder det, var hændige og
arbeidsomme folk, huggede, tømrede og byggede huse og baade,
hvormed de forsynede Værø og Kost, Lofoten og Vesteraalen, hvor
der ikke var skog; de boede selv i tømrede huse, fiskede i
selskab med de norske fra kyndelsmesse til vor frue messe og
havde vinter og sommer sæde ikke langt fra hinanden. Foruden
disse jordfinner var der fjeldfinner ovenfor i fjordene. De holdt
til kort ovenfor fjordene i fjeldet og søgte sakramentet i Norge
om sommeren, men om vinteren var de langt borte, thi da fandt
de ikke næring der i nærheden for sine dyr.
Schnitler beretter fra 1743, at TJllø (Hullø) i Tysfjorden
beboedes af 3 bufinner. I bunden af Hellemofjorden var furuskog,
som før havde været mægtigere, men noget før var efter de
svenske østfinner, som strippede om i de svenske fjelde om
sommeren, opkommet skogbrand af vanvare, og denne havde fortæret
en stor del af denne skog.
Finnerne i Tysfjorden var dels svenske østfiiiuer, som om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
