Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33(5
NORDLANDS AMT.
gaarde som husmænd andensteds, holder smaafæ, fisker i
fjordene og arbeider undertiden for bønderne for betaling.
Finnerne i Steigens gjeld var 3 slags:
Svenske ostfinner, som om vaaren kom over landskjølen
og sad her i Norge sommeren over med sine ren ved den elv
Luli-edne henimod Tysfjordsbotn og for om høsten over
fjeldene tilbage til Lule lapmark.
Bygdefinner er ovenfor omtalt. Andre af dette slags norske
fjeldfinner, særlig de, som havde ren, flyttede fra et af de
norske bønders fjelde til et andet, endog bønderne uadspurgt. Disse
var nu de, som fra Sverige var komne over udarmede. De blev
her i Norge, hvor de var fri for skat, og strippede om i landet
fra et fjeld til et andet, og fra fjeldene til fjorden for at fiske,
hvor de lystede.
Endelig var der bufinner.
I Hammere var der 1769 95 finner, som beboede skyldsatte
og ikke skyldsatte pladse, og desuden af flytfinner 43, tilsammen 138.
Fra Hammerø hed det i 1848, at finnernes antal var i
aftagende, medens de fordum havde udgjort en stor del af
befolkningen ; der var nu kun 54 finner tilbage.
I 1848 var der i Steigen kun 1 finnefamilie paa 9 personer.
De forstod blot det finske sprog og klædte sig i sin nationale dragt.
I Hammerø og Steigen var der i 1848 efter dette 63 finner,
i 1900 var der 49. Af disse var de 11 norsktalende eller
væsentlig norsktalende.
Til Rørstad og Kjerringe horte i 1724 34 finnefamilier, som
holdt til paa begge sider af Rørstad, i Foldtvillingerne, som de
kaldes, navnlig endel i Norfolden inderst i Merkesviken og ved
Vatnet, endel i Sørfolden. Saa hørte og til disse sogne 27
familier fjeldfinner, af hvilke de fleste var fattige og ikke eiede
rensdyr, men strippede om i sognene og nærede sig dels af
sjøen, dels af skindfeldarbeide, dels ogsaa af at trygle.
Schnitler omtaler fra Sørfolden, at de stadige norske finner
var 2 slags: bygdefinner og bufinner. Bygdefinner var afkom
fra svensk Lapmark, og enten de selv eller deres forældre var
komne over til Norge, efterat de var udarmede i Sverige.
Bygdefinnerne var sædvanlig fattige og havde med bøndernes forlov
en liden markeplads paa deres gaardes fjelde; de nærede sig
ved arbeide hos bonden. De havde ogsaa fisket i Foldenfjord
til hjælp.
Bufinner var de, som fra ældgammel tid havde siddet paa
deres egne gaarde, hvilke sædvanlig kaldtes finneodel; de brugte
og drev gaardene som andre norske bønder, med heste, stort og
smaat fæ og svarede skat deraf til kronen. De for ogsaa ud
paa fjorden og paa havet paa fiskeri og nærede sig i alle maa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
