Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNER OG RENAVL.
361
til det blev til smør. Før brugte finnerne ikke salt hverken i
smøret eller anden spise, men paa hin tid, omkring 1730, brugte
de næsten alle at salte smøret, om ikke meget. Kjød og fisk
spiste de enten ferskt eller vindtørret. Den tørrede fisk spiste
de enten som den var, uden at koge eller stege den, eller de
kunde stege den lidt paa gløder. Kjød spiste de ikke stegt, men
kun kogt; det vindtørrede kjød spiste de ogsaa uden at koge det.
Naar de kogte kjødet, enten ferskt eller tørret, brugte de næsten
alle lidt salt, men ikke for. Soddet, som kjodet var kogt i, drak
de eller søbede i sig med skeer; iblandt brugte de renost deri; de
brugte ikke mel i slippen. Brod vidste de ikke af, undtagen de
kunde kjøbe lidt brød enten i Norge, eller naar de var i Sverige.
I melk, som de satte hen, brugte de gjerne at skjære angelika
(kvanne) eller tortne. Fiskegarn bandt de selv paa den
almindelige maade, men de kjøbte tvunden hampetraad til garnene.
Skrin eller bommer gjorde de paa denne maade: De øksede
et stykke træ ganske glat og tyndt, Vi alen mere eller mindre
bredt, eftersom de vilde have skrinet dybt til, og bøiede det saa
sammen til en oval form og bandt enderne sammen over
hinanden med stærke sener; ligedan blev ringen eller bredderne
gjort, hvori laaget fæstedes; laaget var beslaaet med ben af
rensdyr istedetfor med jern.
Ogsaa i Helgeland gjemte finnerne sølv og penge paa visse
steder i fjeldene eller skogene; ofte døde manden, uden at faa
aabenbare gjemmestedet for kone eller born.
Finnerne brugte ikke linned. Mændene havde en undertrøie,
som naaede midt paa laarene og hægtedes sammen, halsen og det
øverste af brystet stod aabent. Denne trøie knappede de
sædvanlig i bukserne, iblandt lod de den hænge udenpaa. Udenpaa
trøien havde de en kjole, som, naar den haug aaben, kunde
række ned paa knæerne; den var noget længere end trøien og
hægtedes ligedan; den var ligeledes aaben oventil. Baade paa
trøien og kjolen (koften) havde de en tinbroderet krave. Kraven
stod ikke tæt til eller var hægtet sammen om halsen, men stod
vidt ud og var aaben fremme. Saavel kvinder som mænd
bar læderbælter. Mændenes kofter rak dem, naar de bar bæltet
om sig, ikke længere end ned paa laarene, og de brugtes ikke
løse og aabne, undtagen naar de sørgede over sine afdøde. Om
sommeren brugte de sædvanlig ikke troie, kun kjole. Baade trøie
og kjole var almindelig af vadmel, som de kjøbte; til stads brugtes
kjoler af klæde, almindelig blaat eller grønt, endel ogsaa rødt.
Ærmerne paa kjolerne gik ganske snevre frem til hænderne. Paa
stadsklæderne var kraven og det fremste stykke paa ærmerne
broderet med tin, endel havde ogsaa en bred broderet kant
nedover brystet ned til bæltet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
