Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33(5
NORDLANDS AMT.
riet tildels har draget dem. Men ogsaa for disse finner, der for
en stor del tidligere har været svenske og kun om sommeren
drog ind i Norge, er det som regel tilslut gaaet galt, hvorfor de
har slaaet sig ned som fastboende i Norge. Paa denne maade
er en ikke ringe del af den fastboende finnebefolkning kommet
til Ofoten og Tysfjorden, enkelte af disse eier endnu tildels en
del ren, som skjøttes af fjeldfinner.
Kystlandskaberne og øerne i Nordland synes i ældre tid
ikke eller kun i ringe grad at være benyttet til renbeite.
Ren-beitning har dog fundet sted ogsaa i disse egne i et ikke kort
tidsrum, om end det nævnte brug først i den senere tid er
bleven af betydning. Naar undtages de fleste Lofotøer og en del
i afstand fra fastlandet liggende øer og holmer, som Trænen
herred, blev renbeitningen udstrakt endog til øerne.
Norske fjeldflnner. Fjeldvidderne i Nordland har
beites-marker for ren, navnlig for sommertiden, men beitningen med
ren indskrænker sig ikke til fjeldvidderne. Renen kommer ogsaa
i fjeldlierne, i dalførerne, paa kyststrækninger og paa øerne,
fornemmelig om vinteren. Renbeitningen har været til skade
folden jordbrugende befolkning. For amtet vilde det være det
ønskeligste ganske at befries for renbeitningen.
Efter finnernes opgaver skulde antallet af norske ren i
gjen-nemsnit i 1899 til 1902 udgjort ca. 7 350; det antages i
virkeligheden at have udgjort 8 000.
At faa nøiagtige oplysninger om fjeldfinnerne er vanskeligt,
saa mindre paalidelige resultater let kan være fremkomne ved
de tidligere folketællinger. Forvekslinger eller feil i betegnelsen
af finnerne som fastboende eller nomadiserende kan let
forekomme.
Ved folketællingen i 1891 og i 1900 var antallet i:
1891. 1900.
Søndre Helgeland .... 106 83
Nordre — .... 25 22
Salten........ 32 37
Lofoten og Vesteraalen . . 18 0
Tilsammen 181 142
Tallene i 1855 og 1865 for Søndre og Nordre Helgeland er
vistnok opgivet for høit.
Da amtets renmængde i 1855 efter folketællingen var noget
nær den samme som i 1891, har vel fjelfinnernes antal i
virkeligheden ikke været meget forandret i disse aar. Antallet,
voksne og børn, har neppe nogensinde i dette tidsrum
oversteget 200, som før berørt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
