Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNER OG RENAVL.
371
enkeltvis, men ikke i nyere tid. De norske finner beiter
almindelig fra nytaar til omkring midten af april paa flere steder.
Til Vega kom norske finner förste gang omkring aaret 1876
og senere med 4 a 5 aars mellemrum 3 til 4 gange indtil 1889.
De var der fra begyndelsen af november til midt i april. Svenske
finner kommer ikke hid, og finner hører ikke hjemme her.
I Velfjorden har finner havt et stadigt opholdssted med sine
rensdyr. De beiter hovedsagelig om vaaren og tildels hele aaret.
Svenske finner har der ikke været.
I Tjøtta har finner fra gammel tid beitet om vinteren og
frem paa vaaren, dels paa fastlandet i Vi velstad og
Hoiholms-stranden, og dels paa oerne. Ingen af dem, som færdes i Tjøtta,
flytter til Sverige, og svenske finner kommer ikke hid.
I Vefsen har finner beitet fra begyndelsen af april til
slutningen af november. Den øvrige tid af aaret opholder de sig
med sine ren ude ved kysten. Kun sjelden flytter svenske finner
hid, men tildels slipper de okser og gjeldren uden vogtere
indover den norske grændse, og for endel kommer disse ind i
herredet, især om vinteren og vaaren. I ældre tider var det
almindeligt, at norske finner flyttede over rigsgrændsen om vinteren,
men ikke nu.
I Hatfjelddalen har norske finner søgt beite fra gammel tid
fra først i mai til udgangen af oktober maaned. Med de norske
finners tilladelse har svenske finner i ældre tid tildels flyttet
hertil og opholdt sig en kort tid om sommeren nær rigsgrændsen.
I vintermaanederne søger norske finner til Sverige.
I Alstahaug beiter norske finner fra gammel tid. De kommer
senhøstes over Leirfjorden til Alstenø, sætter derfra over til de
udenfor liggende øer, undertiden helt til Vega; de kommer om vaaren
samme vei tilbage, da de gjerne vil være tilbage paa fastlandet
inden renkalvningen. Er der sen vaar og meget sne paa
fastlandet, forlænger de gjerne sit ophold paa øerne, til skade for
dyrkede enge, som det er umuligt at bjerge for renen, naar ikke
finnerne selv vil passe dem, hvad der ofte er tilfældet. Svenske
finner kommer ikke hid, og norske finner reiser ikke til Sverige.
Renbeitet i de saakaldte Vesterfjelde og om vinteren paa
øerne ansees for meget bedre end i Sverige, og dyrene bliver
meget federe end østfinnernes, der om vinteren drives til
Sverige.
I Hero søger finnerne ud til kysten og om vinteren til alle
de øer, hvortil renen kan drives ved svømning. Svenske finner
søger ikke hid.
I Dønnes beiter finner med ren om vinteren stadig med et
og andet aars mellemrum. Naar undtages fiskeværet Aasvær,
der kun en gang har været hjemsøgt af ren, har beitningen fore-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
