Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNER OG RENAVL.
377
Fastlandet mellem Velfjorden og Vefsenfjorden hører til
Bindalen, Tjøtta, Velfjorden og Vefsen herreder.
Denne strækning er sommer- og delvis vinterdistrikt,
Kvit-fjeld distrikt, no. 17, og taaler et renbelæg af indtil 1200 dyr.
I fjorddalene og i en del fjelddale er godt sommerbeite,
hvorfor der har holdt til 7 finnefamilier med ca. 1400 ren.
Svenningdal og Fiplingdal i Vefsen danner et
sommerdistrikt, Kapfjeld distrikt, no. 18, og kan belægges med 500 ren.
Susendalen er egnen mellem store Børgefjeld og
rigsgrænd-sen og danner Susendalen distrikt, no. 19, og kan belægges
med indtil 700 ren, fornemmelig til sommerbeite og, saavidt
fornødiges, til vinterbeite.
Om den tidligere renbeitning i Susendalen og Hatfjelddalen
er oplyst: indtil omkring 1840, ligesom tidligere, beitede her
udelukkende norske finner sine ren i sommertiden, medens de om
vinteren søgte ind i Sverige. Disse finner havde bygsel paa
renbeitetrakterne af finneskattens indehavere Brodtkorb eller Holst.
Nogle uger i den varmeste sommertid havde tildels enkelte
svenske finner efter erhvervet tilladelse hos de norske
bygsel-finner og mod vederlag beitet et mindre antal ren nær rigsgrændsen
i Teplingerne.
Efterhaanden blev vintermarken i Sverige mere indskrænket
for de norske finner, og det er gaaet meget tilbage med finnerne
i trakten. Kun nogle faa familier holder sig her endnu, men
deres renflokke er meget smaa.
Lammende paa finnernes som bøndernes bedrift i
Susendalen og Hatfjelddalen er den løse ren fra Sverige, som begyndte
for 25 til 35 aar siden.
De svenske finner fra Tärna udskilte i kalvningstiden om
vaaren de simler, der har kalv, og lod resten af flokken paa
egen haand drive indover Stisendalen og Hatfjelddalen uden
bevogtning, medens finnerne selv levede i leire paa den svenske
side af grændsen.
Ca. 10 000 ren blev paa denne maade drevet indover
Hatfjelddalen herred, hvor intet skaanedes; fjeldbeiter, udslaatter,
ja endog tildels ager og eng inde ved gaardene ødelagdes af
disse halvvilde dyr.
Slaatengene afgnavedes og nedtrampedes af renhobene, og
avlingen blev derfor liden. Paa udslaatterne blev høstakkerne,
som bønderne med stræv og møie havde sat op under høonnen,
udrevne og nedtrampede af løsren.
Renen søger ikke op tilfjelds fra bygden, før varmen
kommer, og i kolde somre gaar den der helt til høsten.
Den gjældende finnelov forudsætter, at finnen skal folge sine
ren og bevogte dem paa de steder, hvor dette kan ske overens-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
