Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNER OG RENAVL. 103
statholder Axel Gyldenstjerne, at der ikke i Lofoten eller i det
hele taget i Gert Rantzaus len fandtes finner «eller nogentid
har boet finner fra verdens begyndelse», nåen at finner boede i
Ofoten og Tysfjorden. De dele af Vaagan, som ligger paa
Hinn-oen, har temmelig ofte besøg af renflokke. Ren har beitet ogsaa
paa Østvaagø.
Det er utvivlsomt, at finner i tidligere tid, muligens allerede
i det 18de aarhundrede, har søgt beite for sine ren paa de
østligste af Lofotoerne, Gimsø, Vaagøerne og Store Molla, ved
enkelte, med mellemrum afbrudte besøg fra Hinnøen.
For Vesteraalen er der en indberetning af 1591 fra fogden,
Erich Hansen, hvorefter ingen fin dengang fandtes i
Vesteraalen. Naar finnerne begyndte med renbeitning i Vesteraalen,
vides ikke. Beitning har, tildels med mellemrum, vistnok været
udøvet paa Langøen, saalænge finnerne har havt tilhold paa
Hinnøen. Finner fra Hinnøen har søgt over til den nordlige del
af Langøen med 700 ren omkring 1893. Øerne har havt sin
faste renbestand, en flok paa ca. 350 dyr, tilhørende en fin.
Paa Andøen har beitet ren i slutningen af forrige
aarhundrede og tildels senere. Sandsynligvis har ren beitet nogen tid
om vinteren, saalænge finnerne har holdt til paa Hinnøen. 300
ren antages i de haardeste vintermaaneder at kunne beite her.
Karlstadoverenskomsten «g’ flytfinnernes ret til renbeite.
Ved den overenskomst, som sluttedes mellem Norge og Sverige i
Karlstad den 26de oktober 1905, er der 4 artikler om
fjeldfinnernes ret til renbeite m. v. Disse 4 artikler er saalydende:
Artikel 1. Begge riger forpligter sig af humanitære hensyn
til vedblivende at taale, at hvert riges fiytlapper i den
udstrækning, som fra gammel tid af har fundet sted, nyder de
rettigheder i det andet land, som omhandles i 1ste kodicil til
grændse-traktaten af 7de/l8de oktober 1751, hvilken kodicil ikke noget
af rigerne vil gjøre krav paa ensidig at opsige.
Artikel 2. Den nu i begge riger istedetfor ovennævnte
kodicil gjældende lov af 1883 angaaende flytlapperne, hvilken
lov senest er gjort gjældende til udgangen af aaret 1907, skal
forblive i kraft yderligere i 10 aar, eller til udgangen af aaret
1917, idet dog ved lovens anvendelse i nævnte tidsrum følgende
fastslaaes:
1. Den ret, som tilkommer hvert riges lapper til uden
vedkommende grundeiers eller brugers samtykke i visse i loven
nævnte maaneder at opholde sig med sine ren i det andet rige,
skal alene gjælde Tromsø og Nordlands amter i Norge og
Norr-bottens og Västerbottens län i Sverige;
2. Lapperne maa ved flytning fra det ene til det andet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
